2 Timoteusbrev 3:7
som lære altid og kunne aldrig komme til Sandheds Erkjendelse.
som lære altid og kunne aldrig komme til Sandheds Erkjendelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Men ligesom Jannes og Jambres imodstode Moses, ligesaa imodstaae og disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen.
9Men de skulle ikke faae Fremgang ydermere; thi deres Galenskab skal blive aabenbar for Alle, ligesom og hines blev.
4Forrædere, fremfusende, opblæste, som mere elske Vellyst, end de elske Gud,
5som have Gudfrygtigheds Skin, men fornegte dens Kraft. Fly ogsaa disse!
6Thi af dem ere de, som snige sig ind i Husene og besnære Qvindfolk, som ere betyngede med Synder og drives af mangehaande Lyster,
6hvorfra Nogle afvege og vendte sig til forfængelig Snak;
7hvilke ville være Lovlærere, dog de forstaae ikke, hverken hvad de sige, eller hvorom de Noget stadfæste.
13Men onde Mennesker og Bedragere fare frem til det Værre; de forføre og forføres.
14Men bliv du i det, som du haver lært, og som dig er betroet, efterdi du veed, af hvem du haver lært,
15og efterdi du fra Barndom af kjender den hellige Skrift, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christum Jesum.
19og fordrister dig selv til at være de Blindes Veileder, deres Lys, som ere i Mørke,
20Uforstandiges Tugtemester, Eenfoldiges Lærer, da du i Loven haver Regelen for Kundskab og Sandhed.
3Thi den Tid skal vorde, da de ikke skulle fordrage den sunde Lærdom, men efter deres egne Begjæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren.
4Og de skulle vende Ørene fra Sandheden, men henvende sig til Fabler.
20Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelse ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første.
21Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de erkjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet.
3Dersom Nogen lærer anderledes og holder sig ikke til vor Herres Jesu Christi sunde Ord og til den Lærdom, (som fører) til Gudfrygtighed,
4han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,
5og de Menneskers unyttige Forhandlinger, som ere fordærvede i Sindet, berøvede Sandheden, som mene, at Gudsfrygt er et Middel til Vinding. Hold dig fra Saadanne!
16som og i alle Brevene, naar han i dem taler om disse Ting; hvoriblandt der er Noget svart at forstaae, hvilket de Ukyndige og Ubefæstede forvende, ligesom og de øvrige Skrifter, til deres egen Fordærvelse.
17Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
18Men voxer i vor Herres og Frelsers Jesu Christi Naade og Kundskab! Ham være Ære baade nu og til evig Tid! Amen.
14og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.
10og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse.
11Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, at de skulle troe Løgnen;
12paa det at alle de skulle dømmes, som ikke troede Sandheden, men havde Velbehag i Uretfærdighed.
16De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, efterdi de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.
2Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes.
3Og af Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem, alt længe afsagt, skal ikke tøve, og deres Fordærvelse slumrer ikke.
14at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;
14Paamind om disse Ting og vidne for Herren, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Forvildelse for dem, som høre derpaa.
15Læg Vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en Arbeider, som ikke behøver at skamme sig, som retteligen uddeler Sandhedens Ord.
16Men hold dig fra den vanhellige løse Snak; thi Saadanne gaae stedse videre i Ugudelighed,
12Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om dette, ihvorvel I vide (det) og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede (hos os).
25med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse,
13Tilmed lære de ørkesløse at løbe omkring i Husene, dog ikke alene ørkesløse, men ogsaa med Sqvalder og (dem) uvedkommende Ting, idet de tale, hvad ikke sømmer sig.
18Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
11vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.
20O Timotheus! bevar det, som er dig betroet, og fly den vanhellige løse Snak og de Tvistigheder, (som komme) af den falskeligen saa kaldte Kundskab,
10Men disse bespotte, hvad de ikke forstaae; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved fordærve de sig.
10Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskjærelsen,
11paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld.
17og de have ikke kjendt Fredens Vei.
14De have Øine fulde af Horeri, som ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte øvet i Gjerrighed; (de ere) Forbandelsens Børn.
20Men I have ikke saaledes lært Christum;
3Vider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster
6ikke En, som nylig er bleven en Christen, at han ikke skal opblæses og falde i Djævelens Dom.
1Men viid dette, at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider være at forvente.
18hvilke ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er allerede skeet, og de forvende Nogles Tro.
3Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.