Romerbrevet 3:17
og de have ikke kjendt Fredens Vei.
og de have ikke kjendt Fredens Vei.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie.
8 De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred.
15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod;
16 der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie,
18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
21 (Der er) ikke Fred, sagde min Gud, for de Ugudelige.
22 De Ugudelige, sagde Herren, have ingen Fred.
5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.
3 ja de, som ikke gjøre Uretfærdighed, som vandre paa hans Veie.
4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.
13 De, de ere iblandt de Gjenstridige imod Lyset, de kjende ikke hans Veie, og de blive ikke paa hans Stier.
11 der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.
12 Alle ere afvegne, de ere tilsammen blevne uduelige; der er Ingen, som gjør godt, der er end ikke Een.
18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
25 Ødelæggelse kommer, og de skulle søge Fred, og den skal ikke (findes).
20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
10 Thi de vidste ikke at gjøre Ret, siger Herren, de, som samle Vold og Ødelæggelse til Liggendefæ i deres Paladser.
18 Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.
29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
2 thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærhed for Gud, men ikke med Kundskab.
3 Thi da de ikke kjende Guds Retfærdighed og tragte efter at oprette en egen Retfærdighed, underkaste de sig ikke den Guds Retfærdighed.
10 Derfor harmedes jeg paa hiin Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet, og selv kjende de ikke mine Veie.
3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.
11 Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som (om den havde været) ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
14 Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som om den havde været ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
17 Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
21 Visseligen, disse ere en Uretfærdigs Boliger, og dette (hans) Sted, som ikke kjender Gud.
27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,
3 De (ere) alle afvegne, de ere stinkende tillige; der er Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
4 Kjende de det ikke, alle de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Herren.
9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
17 De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
3 Og dette skulle de gjøre eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.
17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab.
4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
4 De skulle ikke ville give deres Idrætter til at vende om til deres Gud; thi der er Horeries Aand midt i dem, og de kjende ikke Herren.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
4 Enhver er vendt tilbage, de ere stinkende tillige; (der er) Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
14 Stræber efter Fred med Alle og efter Hellighed, uden hvilken Ingen skal see Herren,
7 Jeg er fredsommelig, men naar jeg taler, da ere de (færdige) til Krigen.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
29 Have I ikke adspurgt dem, som gaae forbi paa Veien, og kjende I ikke deres Tegn?