Jesaja 44:18
De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Og Ingen tager sig til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand, at (han skulde) sige: Jeg haver opbrændt Halvdelen deraf med Ild, og bagt ogsaa Brød paa Kul deraf, jeg haver stegt Kjød og ædet; skulde jeg (da) gjøre det Øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skulde jeg falde paa Knæ for en Trægreen?
16 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.
17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
18 Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.
4 Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.
6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube.
4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
40 Han haver forblindet deres Øine og forhærdet deres Hjerte, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
18 formørkede i Forstanden, fremmedegjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse;
9 Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører flitteligen og forstaaer ikke, og seer flitteligen og fornemmer ikke.
10 Gjør dette Folks Hjerte fedt, og gjør deres Øren tunghørende, og tilstryg deres Øine, at det ikke seer med sine Øine og hører med sine Øren, og forstaaer med sit Hjerte og omvender sig, at man kunde læge det.
8 — som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, og Øren til ikke at høre —indtil denne Dag.
4 Og Herren haver ikke givet eder Hjerte til at forstaae, eller Øine til at see med, eller Øren til at høre med, indtil denne Dag.
17 (Men) de have vendt sig tilbage, de skulle visseligen beskjæmmes, de, som forlade sig paa et udskaaret Billede, som sige til et støbt Billede: I ere vore Guder.
18 I Døve, hører, og seer til, I Blinde, at I kunne see!
21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.
22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.
13 Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae ikke heller.
14 Og i dem fuldkommes Esaiæ Spaadom, som siger: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene, og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
9 De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes.
10 Hvo danner en Gud og støber et Billede, som gavner til Intet?
17 Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.
12 at de seende skulle see og ikke vide, og hørende høre og ikke forstaae, saa at de ikke skulle omvende sig, og Synderne maatte forlades dem.
26 Gak hen til dette Folk og siig: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende;
27 thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.
28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
20 Du seer (vel) mange Ting, men du bevarer (dem) ikke; (om) han end oplader Ørene, hører han dog ikke.
12 Men de, de vide ikke Herrens Tanker og forstaae ikke hans Raad, at han haver samlet dem som Neg til en Lo.
17 Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvi bespørge I eder derom, at I ikke have Brød? besinde I eder ikke endnu, og forstaae I ei heller? have I endnu eders forhærdede Hjerte?
18 Have I Øine og see ikke? og have I Øren og høre ikke? og komme I ikke ihu?
7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.
8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
17 og de have ikke kjendt Fredens Vei.
18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
8 Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.
6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
10 deres Øine vorde mørke, saa at de ikke see, og bøi altid deres Ryg.
21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var skeet med Brødene, thi deres Hjerte var forhærdet.
15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
10 Thi Herren haver udøst over eder en dyb Søvns Aand, og tillukket eders Øine, han haver skjult Propheterne og eders Øverster, Seerne,
14 Hvert Menneske bliver ufornuftigt (og har) ikke Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billede er Bedrageri, og der er ikke Aand i dem.
17 Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem.
14 Men deres Sind er forhærdet; thi det samme Dække vedbliver indtil denne Dag under det gamle Testamentes Læsning, uden at afdrages; thi det hæves (kun) ved Christum.