Jesaia 29:15
Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,
14 derfor, see, jeg vil blive ved at handle underligen med dette Folk, paa det Underligste, ja paa det Underligste; thi deres Vises Viisdom skal forgaae, og deres Forstandiges Forstand skal skjule sig.
1 Vee de gjenstridige Børn, siger Herren, til at holde Raad, men ikke af mig, og til at bedække sig med Dække, men ikke af min Aand, til at lægge Synd til Synd!
19 som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gjerning komme hastig, at vi see det, og lad nærme sig og lad komme Israels Helliges Anslag, at vi kunne fornemme det.
20 Vee dem, som sige om det Onde Godt, og om det Gode Ondt, som gjøre Mørke til Lys, og Lys til Mørke, som gjøre Bittert til Sødt, og Sødt til Bittert!
21 Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!
5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke.
6 De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem?
10 Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.
11 Derfor skal det Onde komme over dig, du skal ikke vide, hvor aarle det skal komme, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; thi der skal hasteligen komme Ødelæggelse over dig, at du skal ikke kunne vide den.
9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.
2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
29 De skjulte Ting ere for Herren vor Gud, men de aabenbarede ere for os, og for vore Børn evindeligen, at vi skulle gjøre alle denne Lovs Ord.
16 (O) eders forvendte Handel! mon Pottemageren skal agtes som Leer, at Gjerningen kunde sige om den, som gjorde den: Han haver ikke gjort mig? eller det, som er dannet, kunde sige til den, som dannede det: Han forstod det ikke?
12 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet.
10 Thi Herren haver udøst over eder en dyb Søvns Aand, og tillukket eders Øine, han haver skjult Propheterne og eders Øverster, Seerne,
11 at alt (deres) Syn skal være eder som en beseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaaer sig paa Skrift, og siger: Kjære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er beseglet;
13 Dens Been ere (som) stærkt Kobber, (ja) dens Been ere ligesom en Jernstang.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
17 Thi mine Øine ere over alle deres Veie, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgjerning er ikke skjult for mine Øine.
18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
8 Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? See, Skrivernes falske Pen handler dog falskeligen.
9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?
7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.
27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.
10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;
5 Onde Folk forstaae ikke Ret, men de, som søge Herren, forstaae Alting.
19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
24 Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
18 Thi hvo stod i Herrens hemmelige Raad, og haver seet og hørt hans Ord? hvo gav Agt paa hans Ord og hørte det?
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
12 Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.
15 Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden, og gjort et forsigtigt (Forbund) med Helvede; naar en overskyllende Flod gaaer over, da skal den ikke komme til os, thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt, og ere skjulte med Falskhed,
21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.
14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
24 Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?
3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.
22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.
7 Og Seerne skulle beskjæmmes, og Spaamændene blive tilskamme, og de skulle skjule Skjægget over Munden allesammen, thi der skal ikke være Guds Svar.
4 Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
9 Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdighed naaede ikke til os; vi forventede Lyset, og see, (her er) Mørke, (vi ventede idel) Skin, og see, vi vandre i (idel) Mørkhed.
6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.
9 De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes.
4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.