Ordspråkene 28:5

Original Norsk Bibel 1866

Onde Folk forstaae ikke Ret, men de, som søge Herren, forstaae Alting.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 92:6 : 6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
  • Joh 7:17 : 17 Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller om jeg taler af mig selv.
  • 1 Joh 2:20 : 20 Og I have Salvelse af den Hellige og vide Alt.
  • 1 Joh 2:27 : 27 Og den Salvelse, som I annammede af ham, bliver i eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære eder; men ligesom denne Salvelse lærer eder Alt og er sand og ingenlunde Løgn, saa bliver i ham, ligesom den haver lært eder.
  • Jak 1:5 : 5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.
  • Sal 25:14 : 14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
  • 1 Kor 2:14-15 : 14 Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandeligen. 15 Men den Aandelige bedømmer vel alle Ting, men selv bedømmes han af Ingen.
  • Sal 119:100 : 100 Jeg er bleven forstandigere end de Gamle, thi jeg haver bevaret dine Befalinger.
  • Ordsp 15:24 : 24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
  • Ordsp 24:7 : 7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
  • Jer 4:22 : 22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
  • Mark 4:10-13 : 10 Men der han var alene, spurgte de, som vare omkring ham, tilligemed de Tolv, ham om denne Lignelse. 11 Og han sagde til dem: Det er eder givet at vide Guds Riges Hemmelighed, men for dem, som ere udenfor, bliver det altsammen ved Lignelser, 12 at de seende skulle see og ikke vide, og hørende høre og ikke forstaae, saa at de ikke skulle omvende sig, og Synderne maatte forlades dem. 13 Og han sagde til dem: Forstaae I ikke denne Lignelse, hvorledes ville I da forstaae alle Lignelser?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 De, som forlade Loven, rose en Ugudelig, men de, som bevare Loven, blande sig med dem (i Strid).

  • 7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.

  • 9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.

  • 6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

  • 4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.

  • 9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.

  • 28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.

  • 15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.

  • 5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.

  • 6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • 73%

    10 Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.

    11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.

  • 5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.

  • 19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.

  • 6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.

  • 6 Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.

  • 9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.

  • 15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?

  • 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.

  • 8 De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred.

  • 4 Kjende de det ikke, alle de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Herren.

  • 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.

  • 22 Skulle de ikke fare vild, som optænke Ondt? men de, som optænke Godt (skulle finde) Miskundhed og Troskab.

  • 22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.

  • 2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.

  • 7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.

  • 13 De, de ere iblandt de Gjenstridige imod Lyset, de kjende ikke hans Veie, og de blive ikke paa hans Stier.

  • 27 Hvo, der aarle søger efter Godt, søger efter Velbehagelighed, men hvo, der leder efter Ondt, ham skal det vederfares.

  • 7 I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.

  • 6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.

  • 5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —

  • 43 Hvo er viis, han skal bevare disse Ting, og de skulle forstaae Herrens Miskundheder.

  • 27 En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.

  • 11 der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.

  • 2 Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.

  • 1 Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.

  • 15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret.

  • 11 Efterdi der skeer ikke strax en afsagt Dom over de onde Gjerninger, derfor er Menneskens Børns Hjerte fuldt i dem til at gjøre Ondt.

  • 17 Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er.

  • 18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.

  • 16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.

  • 12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.

  • 3 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.

  • 23 dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!

  • 2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.