Job 32:9
De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.
De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.
8 Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige.
12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.
17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
10 Der ere baade Graae og Udlevede iblandt os, som have levet længere end din Fader.
2 (I mene) sandeligen, at I ere (alene) Folk, og med eder skal Viisdommen døe.
3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
5 Onde Folk forstaae ikke Ret, men de, som søge Herren, forstaae Alting.
10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
29 Gid de vare vise, saa skulde de faae Forstand paa dette; de skulde betragte deres Ende.
10 Siig ikke: Hvad var det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om Saadant af Viisdom.
26 See, Gud er stor, og vi kunne ikke kjende det, og man kan ikke randsage hans Aars Tal.
24 Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.
3 og jeg haver ikke lært Viisdom eller kjendt de Helliges Kundskab.
8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
10 Nu dog, omvender eder alle, og kommer, Kjære! thi jeg finder ikke en Viis iblandt eder.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
13 Jeg haver og seet denne Viisdom under Solen, og den (syntes) stor for mig:
9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?
13 Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
21 Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.
10 at han fremdeles skulde leve evindeligen (og) ikke see Graven.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
1 Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.
16 Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
22 Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
7 Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?
23 Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;
20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.
11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.
9 — thi vi (bleve til) igaar og vide Intet; thi vore Dage ere en Skygge paa Jorden —
18 det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,
22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.