Job 28:12
Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
21 Thi den er skjult for alle Levendes Øine, den er og skjult for Fuglene under Himmelen.
13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.
18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
1 Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
24 Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?
25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.
11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.
28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
23 Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
5 da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.
7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
20 Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?
1 Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.
3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?
3 Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
3 og jeg haver ikke lært Viisdom eller kjendt de Helliges Kundskab.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
1 Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,