Job 28:1
Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.
Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Jern tages af Støvet, og Stene smeltes til Kobber.
3 En Ende haver han sat for Mørkhed, og det Yderste paa Alting undersøger han, ja, de Stene, (hvor) Mørkhed og Dødens Skygge er.
5 Af Jorden fremkommer Brød, og derunder omvæltes der som (af) Ild.
6 Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).
7 Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
4 Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
13 Et Menneske veed ikke dens Værdi, og den findes ikke i de Levendes Land.
14 Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Man kan ikke give det tætte (Guld) for den, ei heller veie Sølv for dens Værd.
16 Den kan ikke agtes ved (kosteligt) Guld af Ophir, ved den dyrebare Onyx og Saphir.
17 Guld og Krystal kan ikke vurderes lige ved den, man kan ikke vexle den (til sig) for Kar af (fiint) Guld.
24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.
25 Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
19 Topaser af Morland kunne ikke vurderes lige med den, den kan ikke agtes ved det rene (kostelige) Guld.
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
9 Hamret Sølv føres fra Tharsis, og Guld fra Uphas, en Mesters og Guldsmeds Hænders Gjerning; deres Klæder ere fiolblaae og Purpur, de ere alle de Vises Gjerninger.
21 (Ligesom der er) Digel til at (prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, saa (prøves) en Mand efter sin priselige Gjernings Beskaffenhed.
16 Naar han sanker Sølv som Støv, og bereder Klæder som Leer,
17 da skal han (vel) berede det, men den Retfærdige skal iføre sig det, og den Uskyldige skal dele Pengene.
10 Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.
10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.
27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.
4 til at optænke Kunster, til at arbeide i Guld og i Sølv og i Kobber,
4 (fordi) du haver forhvervet dig Formue ved din Viisdom og ved din Forstand, og gjort (det, at der er) Guld og Sølv i dine Liggendefæ;
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
24 Dersom jeg haver sat Guld til mit Haab, eller sagt til det (kostelige) Guld: Du er min Tillid,
32 og til at optænke Kunster, at arbeide i Guld og i Sølv og i Kobber,
12 Og Guldet af det samme Land er godt; der er Bdellion og den Steen Onyx
5 at (det skal være) Guld, som Guld (skal være), og Sølv, som Sølv (skal være), og til allehaande Gjerning ved Mesteres Haand; og hvo er frivillig til at fylde sin Haand idag for Herren?
14 Guldet (gav han) efter Guldvægten til allehaande Kar til allehaande Tjeneste, (og Sølv) til allehaande Sølvkar (gav han) efter Vægt til allehaande Kar til allehaande Tjeneste.
9 et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor dig ikke skal fattes Noget, et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber.
15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
19 Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.
23 Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.
8 Sølvet (hører) mig til, og Guldet (hører) mig til, siger den Herre Zebaoth.
13 vi ville finde allehaande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov,
39 Man skal gjøre den med alle disse Redskaber af eet Centner puurt Guld.
19 En Mester støber et udskaaret Billede, og en Guldsmed beslaaer det med Guld og støber Sølvkjæder.
16 At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
14 Og see, jeg haver beredt til Herrens Huus i min Trængsel hundrede tusinde Centner Guld og tusinde Gange tusinde Centner Sølv, dertilmed Kobber og Jern foruden Vægt, thi der er meget (deraf); jeg haver og beredt Træ og Steen, og dertil maa du lægge mere.
22 Aleneste Guldet og Sølvet, Kobberet, Jernet, Tinnet og Blyet,
16 Paa Guldet, paa Sølvet og paa Kobberet og paa Jernet er intet Tal; gjør dig rede og gjør det, og Herren skal være med dig.
2 Og jeg haver beredt af al min Kraft til min Guds Huus Guld til Guldredskab, og Sølv til Sølvredskab, og Kobber til Kobberredskab, og Jern til Jernredskab, og Træ til Træredskab, Onyxstene og (Stene) til at fylde med, Karbunkelstene og stukkede (Klæder) og allehaande dyrebare Stene og mange Marmorstene.
34 Er det ikke gjemt hos mig, (ja) beseglet i mine Liggendefæ?