Jobs bok 27:16
Naar han sanker Sølv som Støv, og bereder Klæder som Leer,
Naar han sanker Sølv som Støv, og bereder Klæder som Leer,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17da skal han (vel) berede det, men den Retfærdige skal iføre sig det, og den Uskyldige skal dele Pengene.
18Han byggede sit Huus som Møl, og som en Hytte, (hvilken) en Vogter gjør.
19Den Rige lægger sig og samles ikke, han oplader sine Øine, saa er han ikke (mere at finde).
20Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
15Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde.
24Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.
25Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
6Mon ikke disse allesammen skulle optage et Ordsprog over ham, og mørke Talers Udlæggelse om ham? og (hver) skal sige: Vee den, som formerer (det, som hører) ham ikke til — hvor længe (skal det vare)? — og den, som besværer sig med tykt Dynd.
28Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
29Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.
14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,
15eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
6See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.
38naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
14(naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon,
10Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.
11Hans Been ere fulde af hans skjulte (Synder), og (hver af dem) skal ligge i Støv med ham.
19De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.
19Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.
1Thi Sølvet haver (sin) Udgang, og Guldet har sit Sted, hvor de luttre det.
9Hamret Sølv føres fra Tharsis, og Guld fra Uphas, en Mesters og Guldsmeds Hænders Gjerning; deres Klæder ere fiolblaae og Purpur, de ere alle de Vises Gjerninger.
32Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.
33Jordklimperne ved Bækken smage ham vel, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem, (som vare) for ham, er ikke Tal.
26De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem.
4Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).
15Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.
21(Ligesom der er) Digel til at (prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, saa (prøves) en Mand efter sin priselige Gjernings Beskaffenhed.
7Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.
6Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).
19Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
10Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?
26Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.
27Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
19hvor meget mere (paa dem), som boe i Leerhuse, hvis Grundvold er i Støvet? man kan støde dem smaa førend et Møl.
11(Som) en Agerhøne samler (Æg) og udlægger (dem) ikke, (saa er den,) som forhverver (sig) Rigdom, dog ikke med Rette; han skal forlade den midt i sine Dage, og være en Daare paa sit Sidste.
2Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte;
3eders Guld og Sølv er forrustet, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kjød som en Ild; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage.
12Eders Erindringer ere at ligne ved Aske, eders Høiheder (skulle blive) til Høiheder af Leer.
14Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.
29Han kan sætte sin Mund i Støvet, om der maaskee er Forhaabning.
34Er det ikke gjemt hos mig, (ja) beseglet i mine Liggendefæ?
21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
24Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).
6De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig.
23Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
3Og Tyrus byggede sig en Befæstning, og sankede Sølv som Støv, og opgravet (Guld) som Dynd paa Gaderne.
18Han skal igjengive (det, han haver havt) Umage (for), og ikke opsluge (fremdeles); som hans Formue (har været, skal) hans Betaling (være), og han skal ikke fryde sig.
27Og Ezechias havde saare stor Rigdom og Ære, og han gjorde sig Liggendefæer af Sølv og Guld og dyrebare Stene og Urter og Skjolde og allehaande kostelige Redskaber,