Jesaja 46:6
De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig.
De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham?
19En Mester støber et udskaaret Billede, og en Guldsmed beslaaer det med Guld og støber Sølvkjæder.
20(Desligeste) hvo, som er for fattig til (at gjøre) en Opløftelse, udvælger et Træ, som ikke raadner; han søger sig en viis Mester til at berede et udskaaret Billede, som ikke skal bevæges.
4Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
17Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.
15Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
7De løfte ham op paa Skuldrene, de bære ham og sætte ham paa sit Sted; der staaer han, han viger ikke fra sit Sted; vilde (Nogen) end raabe til ham, skal han dog ikke svare, han kan ikke frelse ham af hans Nød.
9De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes.
10Hvo danner en Gud og støber et Billede, som gavner til Intet?
8Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.
8Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.
9Hamret Sølv føres fra Tharsis, og Guld fra Uphas, en Mesters og Guldsmeds Hænders Gjerning; deres Klæder ere fiolblaae og Purpur, de ere alle de Vises Gjerninger.
19De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.
5Hvem ville I efterligne mig med eller gjøre (mig) lig? og (hvem) ville I ligne mig ved, og vi skulle være (hverandre) lige?
7Thi paa den samme Dag skulle de forkaste, hver sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som eders Hænder gjorde eder til Synd.
8Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
41Og de gjorde en Kalv i de samme Dage, og fremførte Offer for Afguden, og vare lystige over deres Hænders Gjerninger.
18Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.
2Og nu bleve de ved at synde, og gjorde sig et støbt Billede af deres Sølv, Afguder ved deres Forstand, (det var) altsammen Mesteres Gjerning; de sagde om dem: De Mennesker, som offre, skulle kysse Kalvene.
5Og det skal skee, at hver, som kalder paa Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal være Raad til at undkomme, saasom Herren haver sagt, og hos de Øvrige, som Herren kalder.
4De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes.
19De gjorde en Kalv ved Horeb, og tilbade for det støbte Billede.
5at (det skal være) Guld, som Guld (skal være), og Sølv, som Sølv (skal være), og til allehaande Gjerning ved Mesteres Haand; og hvo er frivillig til at fylde sin Haand idag for Herren?
15Saa bliver det for Mennesket til at brænde, og han tager deraf og varmer sig, og optænder (Ild) og bager Brød; ogsaa gjør han en Gud (deraf) og tilbeder (derfor), han gjør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det.
26Og jeg veiede dem i deres Haand sex hundrede og halvtredsindstyve Centner Sølv, og Sølvkar hundrede Centner, Guld hundrede Centner,
18Hvad kan et udskaaret Billede gavne, da han udskar det, som dannede det? (eller) et støbt Billede og den, som lærer Løgn, at den, som danner sin Dannelse, forlader sig paa den, idet han gjør stumme Afguder?
19Vee den, som siger til Træet: Vaagn op! til en stiltiende Steen: Vaagn op! skal den lære dig? see, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er ingen Aand inden i den.
20Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.
14Guldet (gav han) efter Guldvægten til allehaande Kar til allehaande Tjeneste, (og Sølv) til allehaande Sølvkar (gav han) efter Vægt til allehaande Kar til allehaande Tjeneste.
4Han smykker det med Sølv og med Guld; man fæster det med Søm og med Hammere, at det ikke vakler.
11Skulde jeg holde Nogen reen med ugudelige Vægtskaaler og med en Pose, (hvorudi er) falsk Vægt?
17(Men) de have vendt sig tilbage, de skulle visseligen beskjæmmes, de, som forlade sig paa et udskaaret Billede, som sige til et støbt Billede: I ere vore Guder.
30Forkastet Sølv kalder man dem; thi Herren haver forkastet dem.
17Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem.
18De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; de skulle omkomme paa deres Hjemsøgelses Tid.
2De krummede sig, de bøiede sig tilhobe, de kunde ikke undkomme med Byrden; men de selv maatte gaae i Fængsel.
24Da sagde jeg til dem: Hvo, som haver Guld, de maae rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, og denne Kalv kom ud.
4Og han tog det af deres Haand, og dannede det med en Stiil, og gjorde en støbt Kalv deraf; og de sagde: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
22Og I skulle holde ureent det, som dine udskaarne Billeder af Sølv ere beslagne med, og dit støbte Guldbilledes Livkjortel; du skal bortkaste dem ligesom (en Qvindes) besmittede Klud; far ud! skal du sige til (hver af) dem.
14Hvert Menneske bliver ufornuftigt (og har) ikke Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billede er Bedrageri, og der er ikke Aand i dem.
15De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.
6Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.
28Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gjerning, Træ og Steen, som hverken kunne see eller høre eller æde eller lugte.
20Paa den samme Dag skal et Menneske bortkaste sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som de have gjort sig at tilbede, til Muldvarpene og til Aftenbakkerne,
7Beskjæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, som rose sig af Afguder; tilbeder for ham, alle Guder!
25I skulle opbrænde deres Guders udskaarne Billeder med Ild; du skal ikke begjære Sølvet eller Guldet, som er paa dem, eller tage det til dig, at du ikke besnæres dermed; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.
8De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
6Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?
39Man skal gjøre den med alle disse Redskaber af eet Centner puurt Guld.