Jesaja 2:8
Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.
Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
15Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
7De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube.
8Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
41Og de gjorde en Kalv i de samme Dage, og fremførte Offer for Afguden, og vare lystige over deres Hænders Gjerninger.
8Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.
7Og hans Land er fyldt med Sølv og Guld, og der er ingen Ende paa hans Liggendefæ; og hans Land er fyldt med Heste, og der er ingen Ende paa hans Vogne.
9De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes.
10Hvo danner en Gud og støber et Billede, som gavner til Intet?
19Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
7Thi paa den samme Dag skulle de forkaste, hver sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som eders Hænder gjorde eder til Synd.
28Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gjerning, Træ og Steen, som hverken kunne see eller høre eller æde eller lugte.
2Og nu bleve de ved at synde, og gjorde sig et støbt Billede af deres Sølv, Afguder ved deres Forstand, (det var) altsammen Mesteres Gjerning; de sagde om dem: De Mennesker, som offre, skulle kysse Kalvene.
18Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.
4De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes.
17Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.
18og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
6De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig.
17og I saae deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder, Træ og Steen, Sølv og Guld, som vare hos dem;
13Og jeg vil oprykke dine Lunde midt ud af dig, og ødelægge dine Fjender.
18Hvad kan et udskaaret Billede gavne, da han udskar det, som dannede det? (eller) et støbt Billede og den, som lærer Løgn, at den, som danner sin Dannelse, forlader sig paa den, idet han gjør stumme Afguder?
19En Mester støber et udskaaret Billede, og en Guldsmed beslaaer det med Guld og støber Sølvkjæder.
8Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.
17Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem.
18De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; de skulle omkomme paa deres Hjemsøgelses Tid.
1Israel er et afplukket Viintræ, hans Frugt ligner ham selv; efter sin Frugts Mangfoldighed formerede han Alterne, eftersom det (gik) hans Land vel, (saa) smykkede de Støtterne.
2Deres Hjerte deelte sig, nu skulle de ødelægges; han, han skal sønderbryde deres Altere, forstyrre deres Støtter.
15De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.
12Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting.
20Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.
19Og de talede om Jerusalems Gud ligesom om Folkenes Guder paa Jorden, (som vare) Menneskenes Hænders Gjerning.
20Paa den samme Dag skal et Menneske bortkaste sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som de have gjort sig at tilbede, til Muldvarpene og til Aftenbakkerne,
16Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.
6Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.
39Og de gjorde sig urene ved deres Gjerninger, og de horede ved deres Idrætter.
5Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.
38(Der skal komme) Tørhed til dens Vande, og de skulle borttørres; thi det er udskaarne Billeders Land, og de rose sig af de forfærdelige (Afguder).
8De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
20Og de havde sat deres Prydelses Deilighed til en Hovmod, og de gjorde deres Vederstyggeligheder (og) deres slemme (Afguders) Billeder deraf; derfor gjorde jeg dem det til Ureenhed.
11Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
36Og de tjente deres Afguder, og de bleve dem til en Snare.
16De ere beskjæmmede, ja, de maae og allesammen skamme sig, de gik bort med Skamme tillige, (de, som ere) Mestere for Afguderne.
9Og der nedbøiede et Menneske sig, og der fornedrede en Mand sig; derfor skal du ikke forlade dem (det).
8at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?
7Beskjæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, som rose sig af Afguder; tilbeder for ham, alle Guder!
18Og (hver af) Afguderne skal aldeles omkomme.
32Og det, som stiger op i eders Sind, skal dog ikke blive til, efterdi I sige: Vi ville være som Hedningerne, som Slægterne i Landene, til at tjene Træ og Steen.
20Og de øvrige Mennesker, som ikke vare ihjelslagne i disse Plager, hverken omvendte sig fra deres Hænders Gjerninger, saa de ikke tilbade Djævlene og Afguderne, dem af Guld og dem af Sølv og dem af Kobber og dem af Steen og dem af Træ, hvilke hverken kunne see eller høre eller gaae;
11Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.
6Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.