Salmenes bok 115:7

Original Norsk Bibel 1866

De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    4 Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.

    5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.

    6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte.

  • 89%

    15 Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.

    16 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.

    17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.

    18 Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.

  • 8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.

  • 77%

    4 Han smykker det med Sølv og med Guld; man fæster det med Søm og med Hammere, at det ikke vakler.

    5 De ere som et Palmetræ, af drevet (Arbeide), men kunne ikke tale; de maae jo bæres, thi de kunne ikke gaae; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gjøre Ondt, og der er heller ingen (Magt) hos dem til at gjøre Godt.

  • 18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.

  • 8 Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.

  • 72%

    9 De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes.

    10 Hvo danner en Gud og støber et Billede, som gavner til Intet?

  • 8 Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger.

  • 71%

    17 Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem.

    18 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; de skulle omkomme paa deres Hjemsøgelses Tid.

  • 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 71%

    14 Hvert Menneske bliver ufornuftigt (og har) ikke Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billede er Bedrageri, og der er ikke Aand i dem.

    15 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.

  • 5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.

  • 7 De komme igjen mod Aftenen, de tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.

  • 8 Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.

  • 8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.

  • 21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.

  • 20 Og de øvrige Mennesker, som ikke vare ihjelslagne i disse Plager, hverken omvendte sig fra deres Hænders Gjerninger, saa de ikke tilbade Djævlene og Afguderne, dem af Guld og dem af Sølv og dem af Kobber og dem af Steen og dem af Træ, hvilke hverken kunne see eller høre eller gaae;

  • 70%

    12 Alle ere afvegne, de ere tilsammen blevne uduelige; der er Ingen, som gjør godt, der er end ikke Een.

    13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber;

  • 16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.

  • 28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.

  • 8 Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.

  • 17 og de have ikke kjendt Fredens Vei.

  • 7 De løfte ham op paa Skuldrene, de bære ham og sætte ham paa sit Sted; der staaer han, han viger ikke fra sit Sted; vilde (Nogen) end raabe til ham, skal han dog ikke svare, han kan ikke frelse ham af hans Nød.

  • 3 En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab.

  • 5 Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.

  • 9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.

  • 19 Vee den, som siger til Træet: Vaagn op! til en stiltiende Steen: Vaagn op! skal den lære dig? see, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er ingen Aand inden i den.

  • 6 Deres Væve skulle ikke blive til Klæder, og de skulle ikke skjule sig med deres Gjerninger; deres Gjerninger ere uretfærdige Gjerninger, og (der er) fortrædeligt Arbeide i deres Hænder.

  • 15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod;

  • 17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.

  • 28 Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gjerning, Træ og Steen, som hverken kunne see eller høre eller æde eller lugte.

  • 27 Og du skal tale til dem alle disse Ord, og de skulle ikke høre dig, og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig.

  • 5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.

  • 10 Hans Vægtere ere blinde, de vide allesammen Intet, de ere alle stumme Hunde, som ikke kunne gjøe, som ere søvnagtige, som ligge, som elske at slumre.

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.

  • 7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.

  • 13 Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae ikke heller.