Salmene 19:3
En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab.
En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.
5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem.
6 Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gjerning.
18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo sandelig, deres Røst er udgangen over al Jorden, og deres Ord til Jorderiges Grændser.
9 Saaledes og, dersom I ikke med Tungen fremføre en forstaaelig Tale, hvorledes kan man da vide, hvad der tales? I ville jo da tale hen i Veiret.
10 Saa mange Slags Sprog er der jo nu i Verden, og der er intet af dem, som jo haver sin Betydning.
16 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.
17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
19 og til en Basuns Lyd og til Ords Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at Talen ikke mere maatte skee til dem;
2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.
19 efterdi det, som man kan vide om Gud, er aabenbaret dem, thi Gud haver aabenbaret dem det;
20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning.
5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.
6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube.
21 men, som skrevet staaer: De, for hvilke Intet var kundgjort om ham, skulle see, og de, som ikke havde hørt, skulle forstaae.
11 der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.
11 Thi med spottende Læber og med en anden Tunge skal han tale til dette Folk,
19 Du skal ikke (mere) see et haardt Folk, et Folk, som man ikke kan forstaae, fordi de tale saa dybt, som haver en spottende Tunge, (som haver) ingen Forstand.
21 Der er skrevet i Loven: Ved dem, som have andre Tungemaal, og ved andre Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke saaledes høre mig, siger Herren.
4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.
15 De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.
20 (Ja) efter Lov og efter Vidnesbyrd; dersom de ikke sige efter dette Ord, (da siger,) at Ingen (af dem) seer Morgenrøden.
18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine.
19 Han skal ikke trætte og ei raabe, og der skal ikke Nogen høre hans Røst paa Gaderne.
6 Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal.
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eens Tale.
8 som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.
33 Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).
25 Og der var en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode, lode de deres Vinger synke.
7 Og Seerne skulle beskjæmmes, og Spaamændene blive tilskamme, og de skulle skjule Skjægget over Munden allesammen, thi der skal ikke være Guds Svar.
7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?
3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
3 Fortæller hans Ære iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger iblandt alle Folk.
14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.
18 Og paa den samme Dag skulle de Døve høre Bogens Ord, og de Blindes Øine see af Dunkelhed og Mørke.
1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
5 De ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.