Job 36:33
Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).
Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
28 hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker.
29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?
18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.
11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.
22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.
25 Den leer ad Frygten og forskrækkes ikke, og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
48 Og han overantvordede deres Dyr til Hagelen, og deres Fæ til Gløder.
7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
8 Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.
9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.
30 Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.
10 (Vilde) Dyr og alt Qvæget, Orme og flyvende Fugle!
24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
32 Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
2 (Der er) Svøbes Lyd og Hjuls Bulders Lyd, og stampende Heste og rumlende Vogne.
8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
17 hvorledes dine Klæder blive varme, naar han gjør Landet stille fra Sønden?
12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.
26 der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,
7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,
20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.
20 Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind.
20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.