Jobs bok 39:7

Original Norsk Bibel 1866

Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 3:18 : 18 Der have de Bundne Ro tillige, de høre ikke Trængerens Røst.
  • Job 39:18 : 18 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem.
  • Jes 31:4 : 4 Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, om end mangfoldige Hyrder (tilhobe) kaldes imod den, (ja) forskrækkes ikke for deres Røst, og ydmyger sig ikke for deres Bulder, saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride for Zions Bjerg og for dets Høie.
  • Jes 58:3 : 3 Hvi fastede vi, og du saae det ikke? (hvi) plagede vi vor Sjæl, og du vil ikke vide det? see, paa den Dag, I faste, finde I (eders) Lyst og kræve alle eders (besværlige) Arbeider.
  • 2 Mos 5:13-16 : 13 Og Plagerne dreve paa og sagde: Fuldkommer eders Gjerning, (hver) Dags Forretning paa sin Dag, ligesom da I havde Halm. 14 Og Israels Børns Fogeder bleve slagne, hvilke Pharaos Plagere havde sat over dem, og der blev sagt til dem: Hvorfor have I ikke fuldkommet eders beskikkede Gjerning, at gjøre Tegl, som tilforn, saa og igaar og idag? 15 Da kom Israels Børns Fogeder, og raabte til Pharao og sagde: Hvi gjør du saa med dine Tjenere? 16 Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gjører Tegl; og see, dine Tjenere faae Hug, dog dit Folk haver Skyld deri.
  • 2 Mos 5:18 : 18 Og nu, gaaer, arbeider, og ingen Halm skal eder gives; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?

  • 6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?

  • 74%

    18 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem.

    19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.

    20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.

    21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.

    22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?

    23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.

    24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.

    25 Den leer ad Frygten og forskrækkes ikke, og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

  • 8 De banede Veie ere øde, den, som Pleier at gaae fremad Stien, maa lade blive; han haver brudt Pagten, forkastet Stæderne, ikke agtet et Menneske.

  • 40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

  • 10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.

  • 5 Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?

  • 28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.

  • 12 En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.

  • 41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.

  • 24 Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.

  • 19 Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.

  • 24 En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.

  • 19 Han skal ikke trætte og ei raabe, og der skal ikke Nogen høre hans Røst paa Gaderne.

  • 7 Og han saae Vogne med tvende Ryttere (i hver, samt) Vogne, (dragne af) Asener, (og) Vogne, (dragne af) Kameler; og han gav flittig Agt derpaa med stor Agtsomhed.

  • 19 En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).

  • 10 Han haver ikke Lyst til Hestens Styrke, han haver ikke Behagelighed til en Mands Been.

  • 11 Thi han, han kjender de forfængelige Folk og seer Uretfærdighed; skulde han da ikke agte (derpaa)?

  • 8 Mænd, (som ere) Bespottere, føre en Stad i Strikke, men de Vise afvende Vrede.

  • 33 Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).

  • 23 Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?

  • 18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.

  • 12 Der raabe de; men han svarer ikke for de Ondes Hovmodigheds Skyld.

  • 34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.

  • 7 Hvo er en Mand som Job, der drikker Bespottelse som Vand,

  • 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.

  • 29 For Rytteres og Bueskytters Lyd flyer hver Stad, de gik (op) i de tykke Skyer og stege op paa Bjergene; hver Stad er forladt, og der er Ingen, som boer i dem.

  • 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

  • 7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.

  • 4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.

  • 23 Om han end med Svøbe dræber (Nogen) hasteligen, da spotter han de Uskyldiges Fristelse.

  • 2 Han skal ikke raabe og ei opløfte (Røsten), og ikke lade høre sin Røst paa Gaden.

  • 18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.

  • 1 Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde.

  • 6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • 7 Og han kjendte Enker derudi, og lod ødelægge deres Stæder; og Landet og hvad der var derudi blev forskrækket for hans Brølens Røst.

  • 14 Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.

  • 28 Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.

  • 2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.

  • 2 (Der er) Svøbes Lyd og Hjuls Bulders Lyd, og stampende Heste og rumlende Vogne.

  • 21 Men hvo, som ikke lagde Herrens Ord paa sit Hjerte, den lod sine Tjenere og sit Fæ blive paa Marken.

  • 5 See, Gud er mægtig, dog vil han ikke forkaste, han er mægtig af Hjertens Kraft.