Jobs bok 30:1

Original Norsk Bibel 1866

Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 12:4 : 4 Jeg er (som den, der er) til en Latter for sin Ven, som raaber til Gud, og han skal svare ham; en Retfærdig, en Fuldkommen er til Latter.
  • Job 19:13-19 : 13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig. 14 Mine Nærmeste lode af (at komme til mig), og mine Kyndinge glemte mig. 15 De, som boe (hos mig) i mit Huus, og mine Tjenestepiger agte mig som en Fremmed; jeg er (som) en Udlænding for deres Øine. 16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; jeg maatte bede til ham om Naade med min (egen) Mund. 17 Min Aand var fremmed for min Hustru, og jeg maa bede til mit Livs Børn om Naade. 18 Ogsaa de unge Børn foragte mig; jeg staaer op, og de tale imod mig. 19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.
  • Job 29:8-9 : 8 da Drengene saae mig og skjulte sig, og de Udlevede stode op, (og) de bleve staaende; 9 da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund; 10 da Fyrsternes Røst skjulte sig, og deres Tunge hængte ved deres Gane.
  • Sal 35:15-16 : 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke. 16 Iblandt Øienskalke, som bespotte for en Kages Skyld, skare de med deres Tænder over mig.
  • Sal 69:12 : 12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog.
  • Jes 3:5 : 5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
  • Mark 14:65 : 65 Og Nogle begyndte at bespytte ham, og skjule hans Ansigt, og slaae ham med Næver og sige til ham: Spaa! Ogsaa Tjenerne sloge ham paa Munden.
  • Mark 15:17-20 : 17 Og de iførte ham et Purpurklæde, og flettede en Tornekrone og satte den paa ham; 18 og de begyndte at hilse ham (sigende): Hil være dig, du Jødernes Konge! 19 Og de sloge hans Hoved med et Rør, og bespyttede ham, og faldt paa Knæ og tilbade ham. 20 Og der de havde bespottet ham, afførte de ham Purpurklædet og iførte ham hans egne Klæder, og de førte ham ud for at korsfæste ham.
  • Luk 23:14 : 14 og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.
  • Luk 23:18 : 18 Men de raabte i den ganske Hob og sagde: Tag denne bort, men lad os Barrabas løs!
  • Luk 23:35 : 35 Og Folket stod og saae til. Men og de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: Han haver frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er Christus, den Guds Udvalgte.
  • Luk 23:39 : 39 Men en af Misdæderne, som vare ophængte, bespottede ham og sagde: Er du Christus, da frels dig selv og os!
  • Apg 17:5 : 5 Men de vantroe Jøder bleve nidkjære og toge nogle onde Mænd til sig af Dagdrivere, og gjorde et Opløb og oprørte Staden; og de stormede mod Jasons Huus og søgte at føre dem for Folket.
  • Tit 1:12 : 12 En af dem, deres egen Prophet, haver sagt: Creter ere stedse Løgnere, onde Dyr, lade Buge.
  • 2 Kong 2:23 : 23 Og han gik derfra op til Bethel; men der han gik op paa Veien, da kom der Smaadrenge ud af Staden og bespottede ham og sagde til ham: Kom op, du Skaldede! kom op, du Skaldede!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.

  • 76%

    18 Ogsaa de unge Børn foragte mig; jeg staaer op, og de tale imod mig.

    19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.

  • 10 Der ere baade Graae og Udlevede iblandt os, som have levet længere end din Fader.

  • 73%

    7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder,

    8 (de, som vare) en Daares Børn, ja den Navnløses Børn, som vare udjagne af Landet.

    9 Men nu er jeg bleven deres Strængeleg, og maa være dem til Snak.

    10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.

    11 Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt.

    12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.

    13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 8 da Drengene saae mig og skjulte sig, og de Udlevede stode op, (og) de bleve staaende;

  • 71%

    15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

    16 Iblandt Øienskalke, som bespotte for en Kages Skyld, skare de med deres Tænder over mig.

  • 31 en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.

  • 11 Thi mit Liv er fortæret af Bedrøvelse, og mine Aar af Suk; min Kraft er henfalden for min Misgjernings Skyld, og mine Been ere gjennemstukne.

  • 2 Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?

  • 14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.

  • 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

  • 10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

  • 6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.

  • 70%

    20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld,

    21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,

  • 6 Han haver stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folket, og jeg bliver offentlig til Spot (iblandt dem).

  • 70%

    6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede.

    7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.

  • 69%

    7 Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

    8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

  • 51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.

  • 30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,

  • 9 Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.

  • 24 Og Beskjæmmelse haver fortæret vore Fædres Arbeide fra vor Ungdom af, deres Smaaqvæg og deres store Qvæg, deres Sønner og deres Døttre.

  • 17 Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.

  • 5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.

  • 3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?

  • 3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 38 Jeg haver været hos dig disse tyve Aar; dine Faar og dine Gjeder have ikke været ufrugtsommelige, og Væderne af dit Qvæg haver jeg ikke ædet.

  • 3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?

  • 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.

  • 26 da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for,

  • 10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.

  • 13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig,

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 20 Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

  • 19 Og mine Faar, skulle de afæde det, som var nedtraadt med eders Fødder, og drikke det, som I have rørt med eders Fødder?

  • 24 Loe jeg til dem, (da) troede de (det) ikke, og de gjorde ikke, at mit Ansigts Lys faldt.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 6 Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab.