Ordspråkene 1:30
de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,
de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og Ingen gav Agt (derpaa),
25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.
29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
31 saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad.
27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,
12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig?
11 Jeg er Herren din Gud, som opførte dig af Ægypti Land; lad din Mund vidt op, saa vil jeg fylde den.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.
11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.
28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
12 En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.
17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
33 Og de have vendt Ryggen til mig og ikke Ansigtet, alligevel jeg lærte dem tidligen og ideligen, og de hørte ikke, til at annamme Underviisning.
23 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, men forhærdede deres Nakke, (at de vilde) ikke høre og ei annamme Tugt.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
1 Vee de gjenstridige Børn, siger Herren, til at holde Raad, men ikke af mig, og til at bedække sig med Dække, men ikke af min Aand, til at lægge Synd til Synd!
10 De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.
14 Men de havde ikke været lydige; men de havde forhærdet deres Nakke, som deres Fædres Nakke, hvilke ikke troede paa Herren deres Gud.
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
11 Men de vægrede sig for at give Agt derpaa, og vendte Ryg modvilligen, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre.
13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
22 Og dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad og ladet mit Folk høre mine Ord, da havde de omvendt dem fra deres den onde Vei og fra deres Idrætters Ondskab.
30 Forkastet Sølv kalder man dem; thi Herren haver forkastet dem.
22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
26 Men de hørte mig ikke, bøiede ei heller deres Øre, men de forhærdede deres Nakke, de gjorde værre end deres Fædre.
27 Og du skal tale til dem alle disse Ord, og de skulle ikke høre dig, og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig.
5 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, at vende om fra deres Ondskab og aflade at gjøre Røgelse for andre Guder.
10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.
29 Og du lod vidne for dem for at omvende dem til din Lov, men de handlede hovmodeligen og hørte ikke dine Bud, og syndede mod dine Rette, hvilke et Menneske skal gjøre og leve ved dem, og de vendte modvilligen Skuldrene bort, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke.
8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.
24 Men de hørte ikke, bøiede ei heller deres Øre, men vandrede (i deres egne) Raad, i deres onde Hjertes Stivhed, og de holdt sig bag (mig) og ikke for (mit) Ansigt.
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
19 fordi at de ikke hørte mine Ord, siger Herren, jeg, som sendte mine Tjenere, Propheterne, til dem tidligen og ideligen, men I hørte ikke, siger Herren.
10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?
4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.