Ordspråkene 15:5
En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
32Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.
20En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
18Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
1En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
17At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
1Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
15Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
8Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
10Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
10Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
9(Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.
8(Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
25Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
26Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.
27Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
12og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
15Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.
16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
11Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
1Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
25og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
12En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
7Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.
16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
5Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.