Ordspråkene 15:31

Original Norsk Bibel 1866

Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 15:5 : 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
  • Ordsp 25:12 : 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
  • Jes 55:3 : 3 Bøier eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gjøre en evig Pagt med eder, (som er) Davids trofaste Miskundheder.
  • Joh 15:3-4 : 3 I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg haver talet til eder. 4 Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.
  • 1 Joh 2:19 : 19 De ere udgangne fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de vel forblevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at de ikke alle ere af os.
  • Ordsp 19:20 : 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
  • Ordsp 1:23 : 23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
  • Ordsp 9:8-9 : 8 Straf ikke en Spotter, at han skal ikke maaskee hade dig, straf en Viis, og han skal elske dig. 9 Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
  • Ordsp 13:20 : 20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.

  • 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.

  • 17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.

  • 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 78%

    4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

    5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • 15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.

  • 18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.

  • 5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

  • 10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.

  • 1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,

  • 33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.

  • 17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.

  • 10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).

  • 15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

  • 74%

    21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.

    22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

    23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • 1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.

  • 8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • 30 Øines Lys glæder Hjertet, et godt Rygte feder Been.

  • 12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.

  • 24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.

  • 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

  • 1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).

  • 3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

  • 3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.

  • 25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.

  • 16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.

  • 2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

  • 14 Den Vises Lærdom er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.

  • 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.

  • 12 En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.

  • 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.

  • 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

  • 19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.

  • 10 da aabenbarer han det for deres Øre til en Tugtelse og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.

  • 15 Riis og Straf give Viisdom, men en Dreng, som overlades (til sig selv), beskjæmmer sin Moder.

  • 17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.

  • 9 Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.

  • 11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den et Ord, som forhaaner mig.

  • 7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.

  • 8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.

  • 5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.

  • 13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.