Ordspråkene 17:10
Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
7 Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.
8 Straf ikke en Spotter, at han skal ikke maaskee hade dig, straf en Viis, og han skal elske dig.
9 Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
9 Hvo, som skjuler Overtrædelse, søger Kjærlighed, men den, som opripper en Sag, adskiller en Fyrste (fra den anden).
29 Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.
12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
11 Et gjenstridigt (Menneske) søger visseligen efter Ondt, men en grum Engel skal sendes paa ham.
12 (Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
3 En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
30 Buler (og) Saar ere en Renselse for den Onde, og Plager, (som gaae ind i) hans inderste Bug.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
23 Hvo, der straffer et Menneske, skal derefter finde Gunst, mere end den, som smigrer med Tungen.
23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
12 En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.
5 Aabenbar Straf er bedre end skjult Kjærlighed.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
27 Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.