Ordspråkene 26:5

Original Norsk Bibel 1866

Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 28:11 : 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
  • Matt 16:1-4 : 1 Og Pharisæerne og Sadducæerne gik frem, fristede ham og begjærede, at han vilde vise dem et Tegn af Himmelen. 2 Men han svarede og sagde til dem: Naar det er blevet Aften, sige I: Det bliver en skjøn Dag, thi Himmelen er rød, 3 og om Morgenen: Det bliver Storm idag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! Himmelens Skikkelse vide I at bedømme, kunne I ikke ogsaa (bedømme) Tidernes Tegn? 4 Denne onde og utro Slægt begjærer Tegn, og der skal intet Tegn gives den, uden Jonas den Prophets Tegn. Og han forlod dem og gik bort.
  • Rom 12:16 : 16 Haver eet Sind mod hverandre; tragter ikke efter de høie Ting, men holder eder til de lave. Vorder ikke selvkloge.
  • Tit 1:13 : 13 Dette Vidnesbyrd er sandt. Desaarsag straffe du dem strengeligen, at de maae blive sunde i Troen
  • Matt 21:23-27 : 23 Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt? 24 Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil og spørge eder om een Ting; dersom I sige mig den, vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør dette. 25 Johannis Daab, hvorfra var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han til os: Hvi troede I ham da ikke? 26 Men sige vi: Den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet. 27 Og de svarede Jesus og sagde: Vi vide det ikke; da sagde og han til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.
  • Matt 22:15-32 : 15 Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord. 16 Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person. 17 Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? 18 Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig? 19 Viser mig Skattens Mynt; men de rakte ham en Penning. 20 Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette? 21 De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er. 22 Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort. 23 Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham, sigende: 24 Mester! Moses haver sagt: Naar Nogen døer og haver ikke Børn, da skal hans Broder, som nærmeste Slægtning, tage hans Hustru tilægte, og opreise sin Broder Afkom. 25 Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru. 26 Og den anden ligesaa, og den tredie, indtil den syvende. 27 Men sidst af dem alle døde og Qvinden. 28 Hvis Hustru af disse Syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende. 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende ikke Skrifterne, ei heller Guds Kraft. 30 Thi i Opstandelsen skulle de hverken tage tilægte eller gives tilægte, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen. 31 Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse det, eder er sagt af Gud, som siger: 32 Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. (Men) Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud.
  • Luk 12:13-21 : 13 Men En af Folket sagde til ham: Mester! siig min Broder, at han skifter Arv med mig. 14 Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder? 15 Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod. 16 Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel. 17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi. 18 Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods. 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad! 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt? 21 Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
  • Luk 13:23-30 : 23 Men der sagde En til ham: Herre! mon de ere faa, som blive salige? Da sagde han til dem: 24 Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne. 25 Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere. 26 Da skulle I begynde at sige: Vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader. 27 Og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere; viger fra mig, alle I, som beflitte eder paa Uretfærdighed! 28 Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor. 29 Og de skulle komme fra Østen og Vesten, og fra Norden og Sønden, og sidde tilbords i Guds Rige. 30 Og see, der ere (de) Sidste, som skulle være de Første, og der ere (de) Første, som skulle være de Sidste.
  • Joh 8:7 : 7 Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op og sagde til dem: Den, som er syndeløs iblandt eder, kaste først Stenen paa hende.
  • Joh 9:26-33 : 26 Men de sagde til ham igjen: Hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine? 27 Han svarede dem: Jeg haver allerede sagt eder det, og I hørte ikke derefter; hvorfor ville I høre (det) igjen? ville I og vorde hans Disciple? 28 Da skjældte de paa ham og sagde: Du er hans Discipel, men vi ere Mose Disciple. 29 Vi vide, at Gud haver talet med Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er. 30 Dette Menneske svarede og sagde til dem: Heri er det da underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han haver aabnet mine Øine. 31 Men vi vide, at Gud hører ikke Syndere; men dersom Nogen er gudfrygtig og gjør hans Villie, den hører han. 32 Fra Verdens (Begyndelse) er det ikke hørt, at Nogen haver aabnet Øinene paa en Blindfødt. 33 Var denne ikke af Gud, da kunde han slet Intet gjøre.
  • Rom 11:25 : 25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
  • Jes 5:21 : 21 Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!
  • Jer 36:17-18 : 17 Og de spurgte Baruch ad og sagde; Giv os dog tilkjende, hvorledes skrev du alle disse Ord af hans Mund? 18 Og Baruch sagde til dem: Han udraabte alle disse Ord af sin Mund til mig, og jeg skrev med Blæk i Bogen.
  • Matt 15:1-3 : 1 Da kom Skriftkloge og Pharisæer fra Jerusalem til Jesum og sagde: 2 Hvi overtræde dine Disciple de Gamles Skik? thi de toe ikke deres Hænder, naar de æde Brød. 3 Men han svarede og sagde til dem: Hvi overtræde og I Guds Bud for eders Skiks Skyld?
  • 1 Kong 22:24-28 : 24 Da gik Zedekias, Kenaanas Søn, frem og slog Michæas paa Kindbenet og sagde: Hvor er den (Vei, paa hvilken) Herrens Aand er gaaen over fra mig til at tale med dig? 25 Og Michæas sagde: See, du skal see det paa den samme Dag, naar du gaaer ind fra et Kammer til det andet for at skjule dig. 26 Da sagde Israels Konge: Tag Michæas og før ham tilbage til Amon, Stabens Fyrste, og til Joas, Kongens Søn. 27 Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Huus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred. 28 Og Michæas sagde: Dersom du kommer (tilbage) med Fred, da haver ikke Herren talet ved mig; og han sagde: Hører, I Folk allesammen!
  • Ordsp 3:7 : 7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
  • Ordsp 26:4 : 4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
  • Ordsp 26:12 : 12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Ordsp 26:3-4
    2 vers
    93%

    3 En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.

    4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.

  • Ordsp 26:6-12
    7 vers
    80%

    6 Han, som sender Bud formedelst en Daare, afhugger (sig selv) Fødderne og maa drikke Fortrædelighed (i sig).

    7 Tager Laarene bort fra en Halt; saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

    8 Som den, der binder en Steen i en Slynge, saa er den, der giver en Daare Ære.

    9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

    10 En Mægtig gjør Enhver Smerte, og (baade) lønner en Daare og lønner Overtrædere.

    11 Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.

    12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • Ordsp 12:15-16
    2 vers
    80%

    15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

    16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • Ordsp 23:9
    80%

    9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • Ordsp 14:7-8
    2 vers
    79%

    7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • Ordsp 13:16
    78%

    16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • Fork 10:3
    78%

    3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.

  • Ordsp 15:5
    78%

    5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • Ordsp 29:11
    77%

    11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • Ordsp 18:6-7
    2 vers
    77%

    6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.

    7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.

  • Ordsp 18:2
    77%

    2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • Ordsp 15:2
    76%

    2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • Ordsp 18:13
    76%

    13 (Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.

  • Fork 7:5
    76%

    5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • Ordsp 14:16
    75%

    16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

  • Ordsp 24:7
    75%

    7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

  • Ordsp 17:16
    75%

    16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • Ordsp 8:5
    75%

    5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • Ordsp 14:3
    75%

    3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • Ordsp 27:22
    75%

    22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.

  • Ordsp 14:24
    75%

    24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • Ordsp 12:23
    75%

    23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • Fork 10:12-13
    2 vers
    75%

    12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

    13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.

  • Ordsp 10:8
    75%

    8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • Ordsp 15:14
    75%

    14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • Ordsp 16:22
    75%

    22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

  • Ordsp 17:12
    75%

    12 (Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.

  • Ordsp 15:21
    75%

    21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • Ordsp 17:24
    74%

    24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 1 Kor 3:18
    74%

    18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.

  • Ordsp 28:26
    74%

    26 Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.

  • Ordsp 29:20
    74%

    20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • Ordsp 19:3
    74%

    3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • Ordsp 19:1
    74%

    1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • Ordsp 9:6
    74%

    6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.

  • Ordsp 17:28
    74%

    28 Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.

  • 2 Kor 11:19
    74%

    19 Thi I fordrage gjerne Daarer, efterdi I ere kloge.

  • Sal 94:8
    74%

    8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • Ordsp 29:9
    74%

    9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.