Ordspråkene 26:5
Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
6 Han, som sender Bud formedelst en Daare, afhugger (sig selv) Fødderne og maa drikke Fortrædelighed (i sig).
7 Tager Laarene bort fra en Halt; saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
8 Som den, der binder en Steen i en Slynge, saa er den, der giver en Daare Ære.
9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
10 En Mægtig gjør Enhver Smerte, og (baade) lønner en Daare og lønner Overtrædere.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.
12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
13 (Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.
5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
12 (Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
26 Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.
20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
28 Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.
19 Thi I fordrage gjerne Daarer, efterdi I ere kloge.
8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.