Ordspråkene 17:24

Original Norsk Bibel 1866

Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 2:14 : 14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.
  • Fork 6:9 : 9 Det er bedre at see med Øinene, end at Sjælen vandrer (i sin Begjærlighed); dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
  • Fork 8:1 : 1 Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.
  • Joh 7:17 : 17 Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller om jeg taler af mig selv.
  • 1 Joh 2:16 : 16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.
  • Ordsp 14:6 : 6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
  • Ordsp 15:14 : 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
  • Ordsp 23:5 : 5 Skulde du lade dine Øine flyve til det, da det ikke (bliver)? thi det skal visseligen gjøre sig Vinger, som en Ørn, der flyver til Himmelen.
  • Sal 119:37 : 37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 82%

    6Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.

    7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 80%

    13Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket.

    14Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

  • 22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

  • 16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 79%

    15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

    16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • 21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

  • 2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • 14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 77%

    2Den Vises Hjerte er ved hans høire Side, men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.

    3Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.

  • 9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • 25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.

  • 2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • 75%

    12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

    13Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.

  • 75%

    4De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

    5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • 8Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • 11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.

  • 7Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.

  • 3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 19Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.

  • 1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 12(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • 3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 7De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.

  • 21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

  • 8(Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • 18Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • 8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?

  • 25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 6Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • 24Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.

  • 17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.