Forkynneren 10:2
Den Vises Hjerte er ved hans høire Side, men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
Den Vises Hjerte er ved hans høire Side, men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
1 (Som) døde Fluer gjøre, at en Apothekers Salve stinker (og) udgyder (sin Stank, saa kan) en liden Daarlighed (fordærve) En, (som er) dyrebar for Viisdoms (og) Æres Skyld.
4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.
5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
9 (Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.
13 Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket.
14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.
15 Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.
16 Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
26 Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
5 Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.
25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
8 Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 at han fremdeles skulde leve evindeligen (og) ikke see Graven.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.