Forkynneren 10:1

Original Norsk Bibel 1866

(Som) døde Fluer gjøre, at en Apothekers Salve stinker (og) udgyder (sin Stank, saa kan) en liden Daarlighed (fordærve) En, (som er) dyrebar for Viisdoms (og) Æres Skyld.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 5:13-16 : 13 I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal (da) det saltes? Det duer til Intet mere, uden til at kastes ud og nedtrædes af Menneskene. 14 I ere Verdens Lys; den Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules. 15 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. 16 Lader saa eders Lys skinne for Menneskene, at de see eders gode Gjerninger, og ære eders Fader, som er i Himlene.
  • Gal 2:12-14 : 12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen. 13 Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri. 14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?
  • 2 Mos 30:25 : 25 Og du skal gjøre det til en hellig Salveolie, en Blanding af Kryderier, efter Apothekerens Gjerning; det skal være en hellig Salveolie.
  • 2 Mos 30:34-35 : 34 Og Herren sagde til Mose: Tag dig (vellugtende) Urter, Stakte og Onyche og Galban, disse (vellugtende) Urter, og reen Virak; der skal være lige meget af hvert. 35 Og du skal gjøre Røgelse deraf, blandet efter Apothekerens Gjerning, saltet, reent (og) helligt.
  • 2 Krøn 19:2 : 2 Og Jehu, Hanani Søn, den Seer, gik ud imod ham og sagde til Kong Josaphat: Skal du hjælpe den Ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
  • Neh 6:13 : 13 Derfor var han leiet, at jeg skulde frygtet og gjort saa og syndet, at det kunde have været dem til et ondt Navn (om mig), at de kunde have forhaanet mig.
  • Neh 13:26 : 26 Haver ikke Salomo, Israels Konge, syndet i disse Ting? enddog der var ikke en Konge som han iblandt de mange Hedninger, og han var sin Gud kjær, og Gud satte ham til Konge over al Israel; dog kom de fremmede Qvinder ham til at synde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    2 Den Vises Hjerte er ved hans høire Side, men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.

    3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.

  • 10 Den, som blinker med Øiet, foraarsager Smerte, men den, som haver daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • 23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • 71%

    12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

    13 Hans Munds Ords Begyndelse er Daarlighed, og det Sidst? af hans Mund er en ond Galenskab.

  • 16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 16 Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!

  • 8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • 70%

    7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • 21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 70%

    5 Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:

    6 At en Daare er sat i stor Høihed, men de Rige sidde lavt.

  • 9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

  • 20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.

  • 70%

    4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

    5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

    6 Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.

  • 10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

  • 16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

  • 1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 69%

    13 Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket.

    14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

  • 21 En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.

  • 24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).

  • 11 Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.

  • 5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

  • 11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.

  • 2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • 9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.

  • 22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

  • 23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 18 Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.

  • 8 Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?

  • 2 Thi Fortørnelse skal slaae en Daare ihjel, og Nidkjærhed skal dræbe den Taabelige.

  • 15 Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.

  • 68%

    17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.

    18 Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.