Forkynneren 9:18
Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.
Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15og man fandt derudi en fattig, viis Mand, og han reddede Staden med sin Viisdom; men intet Menneske kom den samme fattige Mand ihu.
16Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.
17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
18Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.
13Jeg haver og seet denne Viisdom under Solen, og den (syntes) stor for mig:
8Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
13I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
11Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
11Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
2Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
6Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
18Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
18Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
10Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
8Mænd, (som ere) Bespottere, føre en Stad i Strikke, men de Vise afvende Vrede.
9(Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
20Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
10Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.
16At kjøbe Viisdom, hvor (meget) er det bedre end opgravet (Guld)! og at kjøbe Forstand er mere at udvælge end Sølv.
11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
6Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
13Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket.
1Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
7Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.
29En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
9Hvo, som flytter Stene bort, skal faae Smerte af dem, hvo, der kløver Træer, skal komme i Fare derved.
10Naar Jernet bliver sløvt, og han ikke skjærper Eggen, da maa han (siden) bruge megen Styrke (dertil), men Viisdom er nyttig til at gjøre (en Ting) ret.
12En, som fattes Forstand, foragter sin Næste, men en Mand, (som haver) Forstand, tier.
16Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
1Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed.
10Nu dog, omvender eder alle, og kommer, Kjære! thi jeg finder ikke en Viis iblandt eder.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.