Ordspråkene 24:6
Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
15Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.
18Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
22Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
23Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
3Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,
4og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.
5En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.
7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.
19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.
20Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
21Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
31Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.
31Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
17De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
18Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.
16En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig (Mand) fries ikke ved stor Kraft.
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
28Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.
11da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
2For Landets Overtrædelse blive mange Fyrster deri; men naar der er et forstandigt, et vittigt Menneske, saa lever han længe.
2Vældige og Krigsmænd, Dommere og Propheter og Spaamænd og Gamle,
14Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
6Og (han skal være) Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og deres Styrke, som drive Krigen tilbage til Porten.
10Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
3Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
6Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.
14Der var en liden Stad, og faa Folk i den, og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Bolværker om den;
14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
11Men jeg raader, at der samles til dig al Israel fra Dan og indtil Beershaba, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed, og at din Person drager med i Striden.
5Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
5Vognene skulle fare frem, som de vare galne, paa Stræderne, de skulle løbe hid og did paa Gaderne; deres Skikkelse er som Blus, de løbe som Lynet.
7Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
8Og Kongen af Syrien førte Krig imod Israel; og han raadslog med sine Tjenere og sagde: Vi ville leire os paa det og det Sted.
25Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke paa Veien; thi der er Fjendens Sværd, (ja) Rædsel trindt omkring.
13Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
20Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
23Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
17Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
12Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.
21Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.