Ordspråkene 15:22

Original Norsk Bibel 1866

Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 11:14 : 14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
  • Ordsp 20:18 : 18 Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
  • Fork 8:6 : 6 Thi alt (det, man haver) Lyst til, haver Tid og Ret, efterdi Menneskets Ulykke er megen over ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    14Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.

    15Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.

  • 80%

    6Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

    7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

  • 18Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.

  • 76%

    20Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

    21Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.

  • 23Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!

  • 76%

    20En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.

    21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

  • 30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.

  • 28Det er en Konges Ære at have meget Folk, men hvor Folket er borte, der er en Fyrstes Fordærvelse.

  • 28Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.

  • 3Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?

  • 22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

  • 8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 71%

    23I alt smerteligt (Arbeide) er der Fordeel, men (hvor der ikkun ere) Læbers Ord, (der kommer det) aleneste til Mangel.

    24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.

  • 5Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.

  • 5hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

  • 20Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.

  • 20Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.

  • 18Naar der ikke ere Syner, bliver et Folk blottet, men den, som bevarer Loven, han er salig.

  • 14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 18Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.

  • 10Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.

  • 28Og jeg saae (mig om), men der var Ingen, og af disse var og ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.

  • 19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.

  • 2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 3Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,

  • 33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 17Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.

  • 69%

    21En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.

    22Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.

  • 15En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.

  • 19Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.

  • 10Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.

  • 5De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.

  • 3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 16(Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.

  • 13som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.

  • 14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • 5Den Flittiges Anslag ere visseligen til Fordeel, men hvers, som haster, ere visseligen til Mangel.

  • 16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 10Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.

  • 14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 16Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.