Ordspråkene 19:20
Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
19 Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
12 Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
18 Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
21 Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.
15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
19 Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du, du skal føre Sagerne til Gud.
22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
29 Gid de vare vise, saa skulde de faae Forstand paa dette; de skulde betragte deres Ende.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
9 Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
6 Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
8 (Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
1 En viis Søn (hører sin) Faders Tugt, men en Bespotter hører ikke Irettesættelse,
12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.
25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.
27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
10 Antager min Tugt og ikke Sølv, og Kundskab fremfor udvalgt opgravet (Guld).
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.