5 Mosebok 32:29

Original Norsk Bibel 1866

Gid de vare vise, saa skulde de faae Forstand paa dette; de skulde betragte deres Ende.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 5:29 : 29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaae dem vel, og deres Børn evindeligen!
  • Sal 81:13 : 13 Saa lod jeg dem fare i deres Hjertes Stivhed, at de maatte vandre i deres Anslag.
  • Jes 47:7 : 7 Og du sagde: Jeg skal være en Dronning evindeligen; indtil (nu) haver du ikke lagt det paa dit Hjerte, du haver ei kommet Enden derpaa ihu.
  • Klag 1:9 : 9 Dens Ureenhed var paa dens Sømme, den kom ikke sit Yderste ihu, og den er nedfaren i underlige (Maader, der er) Ingen, som trøster den; Herre! see min Elendighed, thi Fjenden gjorde sig stor.
  • Hos 14:9 : 9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
  • Luk 12:20 : 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?
  • Luk 16:19-25 : 19 Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde. 20 Men der var en Fattig, ved Navn Lazarus, som var kastet for hans Dør, fuld af Saar; 21 og han ønskede at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord, men og Hundene kom og slikkede hans Saar. 22 Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven. 23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød. 24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue. 25 Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines.
  • Luk 19:41-42 : 41 Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde: 42 Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine.
  • Jes 48:18-19 : 18 Gid du vilde agte paa mine Bud! da skulde din Fred være som Floden, og din Retfærdighed som Havets Bølger. 19 Og din Sæd skulde være som Sand, og dit Livs Afkom som Smaastene derudi; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges fra (at være) for mit Ansigt.
  • Jer 5:31 : 31 Propheterne spaae Løgn, og Præsterne herske formedelst dem, og mit Folk elsker Saadant; men hvad ville I gjøre paa det Sidste deraf?
  • Jer 17:11 : 11 (Som) en Agerhøne samler (Æg) og udlægger (dem) ikke, (saa er den,) som forhverver (sig) Rigdom, dog ikke med Rette; han skal forlade den midt i sine Dage, og være en Daare paa sit Sidste.
  • Sal 107:15 : 15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
  • Sal 107:43 : 43 Hvo er viis, han skal bevare disse Ting, og de skulle forstaae Herrens Miskundheder.
  • Jes 10:3 : 3 Men hvad ville I gjøre paa Hjemsøgelsens Dag og i den Ødelæggelse, som skal komme langt fra? til hvem ville I flye om Hjælp, og hvor ville I lade eders Herlighed,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    26 Jeg haver sagt: Jeg vilde adsprede dem i (alle) Hjørner, jeg vilde lade ophøre deres Ihukommelse iblandt Menneskene,

    27 dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.

    28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.

  • 77%

    30 Hvorledes skulde Een have forfulgt Tusinde, og To slaget Titusinde paa Flugt, dersom ikke deres Klippe havde solgt dem, og Herren havde overantvordet dem?

    31 Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, og vore Fjender ere Dommere.

  • 29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaae dem vel, og deres Børn evindeligen!

  • 22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.

  • 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

  • 4 Men jeg, jeg sagde: Sandeligen, disse ere de Ringe, de handle daarligen; thi de kjende ikke Herrens Vei, deres Guds Ret.

  • 9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?

  • 9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.

  • 71%

    14 derfor, see, jeg vil blive ved at handle underligen med dette Folk, paa det Underligste, ja paa det Underligste; thi deres Vises Viisdom skal forgaae, og deres Forstandiges Forstand skal skjule sig.

    15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?

  • 17 indtil jeg indgik i Guds Helligdomme, jeg gav Agt paa deres Endeligt.

  • 13 Saa lod jeg dem fare i deres Hjertes Stivhed, at de maatte vandre i deres Anslag.

  • 37 Og han skal sige: Hvor ere deres Guder, den Klippe, som de forlode sig paa?

  • 12 Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Viisdom i Hjertet.

  • 27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,

  • 18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.

  • 27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.

  • 69%

    29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,

    30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,

    31 saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad.

    32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.

  • 5 Onde Folk forstaae ikke Ret, men de, som søge Herren, forstaae Alting.

  • 15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.

  • 21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.

  • 28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.

  • 5 Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.

  • 6 Skulle I vederlægge Herren dette, du daarlige og uvise Folk? er han ikke din Fader, som haver kjøbt dig? han, han gjorde dig og beredte dig.

  • 8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.

  • 16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.

  • 20 Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil see, hvilken deres Ende skal være; thi de, de ere en saare forvendt Slægt, Børn, som ikke er Troskab Udi.

  • 24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.

  • 29 Thi jeg veed, at efter min Død skulle I vist fordærve eder og vige fra den Vei, som jeg haver budet eder; saa skal det Onde møde eder i de sidste Dage, naar I gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham med eders Hænders Gjerning.

  • 43 Hvo er viis, han skal bevare disse Ting, og de skulle forstaae Herrens Miskundheder.

  • 21 Farer deres Ypperlighed ikke bort, som var i dem? (ja) de døe, men ikke udi Viisdom.

  • 6 Saa holder og gjører det; thi det skal være eders Viisdom og eders Forstand for Folkenes Øine, som skulle høre alle disse Skikke, og de skulle sige: Dette store Folk er aleneste et viist og forstandigt Folk.

  • 20 paa det at de skulle see og vide, og lægge (paa Hjerte) og forstaae tillige, at Herrens Haand haver gjort dette, og Israels Hellige haver skabt dette.

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,

  • 12 Men om de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet og opgive Aanden, fordi de have ikke Forstand.

  • 22 Og dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad og ladet mit Folk høre mine Ord, da havde de omvendt dem fra deres den onde Vei og fra deres Idrætters Ondskab.

  • 4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge:

  • 10 Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

  • 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.