Salmene 50:22

Original Norsk Bibel 1866

Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 7:2 : 2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
  • Sal 9:17 : 17 Herren er kjendt, at han haver gjort Ret; den Ugudelige er besnæret i sine Hænders Gjerning. (Det er) at betænke. Sela.
  • Job 8:13 : 13 Saa ere alle deres Stier, som glemme Gud, og en Øienskalks Haab skal fortabes.
  • 5 Mos 32:18 : 18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig.
  • 2 Sam 22:42 : 42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.
  • Sal 10:4 : 4 Den Ugudelige, for hans Næses Høihed, søger ikke (Gud); alle hans Tanker (ere, at der er) ingen Gud.
  • Fork 7:14 : 14 Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.
  • Jes 51:13 : 13 Og du glemte Herren, som haver gjort dig, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og du frygtede stedse den ganske Dag for Trængerens Grumhed, naar han beredte sig til at fordærve; men hvor er Trængerens Grumhed?
  • Jer 2:32 : 32 Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, (eller) en Brud sine Hovedbaand? og mit Folk haver glemt mig utallige Dage.
  • Esek 18:28 : 28 Fordi han saae det og vendte sig af fra alle sine Overtrædelser, som han havde gjort, (saa) skal han visselig leve, han skal ikke døe.
  • Hos 4:6 : 6 (De, som vare) mit Folk, ere udryddede, fordi der er ikke Forstand; fordi du, du haver forkastet Forstand, derfor vil jeg forkaste dig, at du ikke skal gjøre Præsteembede for mig; fordi du haver forglemt din Guds Lov, vil jeg, ja ogsaa jeg forglemme dine Børn.
  • Hos 5:14 : 14 Thi jeg er som en grum Løve for Ephraim, og som en ung Løve for Judæ Huus; jeg, jeg vil sønderrive og gaae, borttage, og Ingen skal redde (dem).
  • Hos 13:8 : 8 Jeg mødte dem som en Bjørn, den Ungerne ere tagne fra, og sønderrev deres Hjertes Lukke; og der fortærede jeg dem som en gammel Løve; (vilde) Dyr paa Marken sønderreve dem.
  • Amos 2:14 : 14 saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv.
  • Mika 5:8 : 8 Din Haand skal ophøies over dine Modstandere, og alle dine Fjender skulle udryddes.
  • Hagg 1:5 : 5 Og nu, saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
  • Luk 15:17 : 17 Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.
  • Åp 6:16-17 : 16 og sagde til Bjergene og Klipperne: Styrter over os og skjuler os for hans Aasyn, som sidder paa Thronen, og for Lammets Vrede! 17 Thi hans Vredes den store Dag er kommen og hvo kan bestaae?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.

  • 2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,

  • 11 Red dem, som ere grebne til Døden, som ere snublende (og nær ved) at ihjelslaaes, dersom du vilde holde dig tilbage (fra dem).

  • 73%

    15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.

    16 Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund?

  • 73%

    11 Og for hvem er du bekymret og frygtede du, at du vilde lyve, og kom ikke mig ihu, (og) lagde det ikke paa dit Hjerte? mon (det) ikke (skeer, fordi) jeg tier, og (det) fra fordum (Tid) af, men skulde du ikke frygte mig?

    12 Jeg, jeg vil kundgjøre din Retfærdighed og dine Gjerninger, at de skulle ikke gavne dig.

  • 8 Kommer dette ihu og værer mandige; I Overtrædere! lægger det paa Hjerte.

  • 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • 13 Og du glemte Herren, som haver gjort dig, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og du frygtede stedse den ganske Dag for Trængerens Grumhed, naar han beredte sig til at fordærve; men hvor er Trængerens Grumhed?

  • 17 Herren er kjendt, at han haver gjort Ret; den Ugudelige er besnæret i sine Hænders Gjerning. (Det er) at betænke. Sela.

  • 18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig.

  • 11 Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag;

  • 5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.

  • 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.

  • 71%

    11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.

    12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.

  • 22 Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare.

  • 19 Og det skal skee, om du glemmer Herren din Gud og vandrer efter andre Guder, og tjener dem og tilbeder for dem, da vidner jeg over eder idag, at I skulle aldeles omkomme,

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 4 (Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?

  • 19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig.

  • 9 Jeg maatte ellers maaskee mættes og negte (dig) og sige: Hvo er Herren? eller om jeg blev arm, da maatte jeg stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

  • 23 Den, som offrer Taksigelse, den ærer mig, og den, som sætter sig (den rette) Vei fore, ham vil jeg lade see paa Guds Salighed.

  • 153 See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.

  • 14 og dit Hjerte skulde ophøies, og du skulde glemme Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus,

  • 71%

    39 derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.

    40 Og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.

  • 4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 7 Hør, mit Folk! og jeg vil tale, Israel! og jeg vil vidne iblandt dig: Jeg er Gud, (ja) din Gud.

  • 20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?

  • 17 See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.

  • 18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.

  • 23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.

  • 20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.

  • 31 Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.

  • 1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.

  • 70%

    20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:

    21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.

  • 27 dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.

  • 21 Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig.

  • 18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham?

  • 7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.

  • 24 Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaaer eder med Sværd; og eders Hustruer skulle blive Enker, og eders Børn faderløse.

  • 21 Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.

  • 21 Kom disse Ting ihu, Jakob, og Israel! thi du er min Tjener; jeg haver dannet dig, du er min Tjener; Israel! glem mig ikke.

  • 5 Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.

  • 5 Gaaer og seer Guds Gjerninger; han er forfærdelig i Gjerning imod Menneskens Børn.

  • 42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.