Jeremia 23:39

Original Norsk Bibel 1866

derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 23:33 : 33 Og naar dette Folk eller Propheten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: Hvad Byrden er? At jeg vil lade eder fare, siger Herren.
  • Esek 8:18 : 18 Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.
  • Esek 9:6 : 6 Gamle, unge Karle og Jomfruer og smaae Børn og Qvinder skulle I ihjelslaae (og) fordærve, men I skulle ikke komme nær til nogen Mand, som det Tegn er paa, og I skulle begynde fra min Helligdom; og de begyndte paa de gamle Folk, som vare foran Huset.
  • Esek 34:11 : 11 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg, jeg, ja jeg vil spørge efter mine Faar og søge efter dem.
  • Esek 34:20 : 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes til dem: See, jeg, jeg, ja jeg vil dømme imellem de fede Lam og imellem de magre Lam.
  • Hos 4:6 : 6 (De, som vare) mit Folk, ere udryddede, fordi der er ikke Forstand; fordi du, du haver forkastet Forstand, derfor vil jeg forkaste dig, at du ikke skal gjøre Præsteembede for mig; fordi du haver forglemt din Guds Lov, vil jeg, ja ogsaa jeg forglemme dine Børn.
  • Hos 5:14 : 14 Thi jeg er som en grum Løve for Ephraim, og som en ung Løve for Judæ Huus; jeg, jeg vil sønderrive og gaae, borttage, og Ingen skal redde (dem).
  • Hos 9:12-17 : 12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem! 13 Ephraim er, saasom jeg seer Tyrus, plantet i en skjøn Bolig; men Ephraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen. 14 Giv dem, Herre! — hvad skal du give? — giv dem ufrugtsommeligt Liv og udtørrede Bryster! 15 Al deres Ondskab er i Gilgal, thi der haver jeg hadet dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld, jeg vil udstøde dem af mit Huus, jeg vil ikke blive ved at elske dem, alle deres Fyrster ere modvillige. 16 Ephraim er slagen, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres Livs ønskelige (Frugt). 17 Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
  • Matt 25:41 : 41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
  • 2 Tess 1:9 : 9 hvilke skulle lide Straf, en evig Fortabelse fra Herrens Ansigt og fra hans Magts Herlighed,
  • Jer 32:28-35 : 28 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg giver denne Stad i Chaldæernes Haand og i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og han skal indtage den. 29 Og Chaldæerne skulle komme, som stride imod denne Stad, og antænde denne Stad med Ild, og opbrænde den og Husene, paa hvis Tage man gjorde Røgelse for Baal og udøste Drikoffere for andre Guder, for at opirre mig. 30 Thi Israels Børn og Judæ Børn have sandeligen gjort Ondt for mine Øine fra deres Ungdom af; ja, Israels Børn have sandeligen opirret mig med deres Hænders Gjerning, siger Herren. 31 Thi denne Stad haver været mig (Aarsag) til min Vrede og til min Grumhed fra den Dag, da de byggede den, og indtil denne Dag, saa jeg vil (lade) den borttage fra mit Ansigt, 32 for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere. 33 Og de have vendt Ryggen til mig og ikke Ansigtet, alligevel jeg lærte dem tidligen og ideligen, og de hørte ikke, til at annamme Underviisning. 34 Men de satte deres Vederstyggeligheder i det Huus, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det. 35 Og de byggede de Baals Høie, som ere i Ben-Hinnoms Dal, at lade deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem for Molech, hvilket jeg ikke havde befalet dem, og det opkom ei i mit Hjerte, at de skulde gjøre denne Vederstyggelighed, — for at komme Juda til at synde.
  • Jer 35:17 : 17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
  • Jer 36:31 : 31 Og jeg vil hjemsøge ham og hans Sæd og hans Tjenere for deres Misgjernings Skyld, og lade al den Ulykke komme over dem og over Jerusalems Indbyggere og over Judæ Mænd, som jeg haver talet over dem, og de hørte ikke.
  • Jer 52:3 : 3 Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
  • Klag 5:20 : 20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?
  • Esek 5:8 : 8 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil til dig, ogsaa jeg, og jeg vil udføre mine Domme midt i dig for Hedningernes Øine.
  • Esek 6:3 : 3 Og du skal sige: Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord! Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene: See, jeg, jeg vil føre Sværd over eder og fordærve eders Høie.
  • 1 Mos 6:17 : 17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.
  • 3 Mos 26:28 : 28 da vil jeg og vandre imod eder i Vrede modvilligen, og jeg, ja ogsaa jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.
  • 5 Mos 32:39 : 39 Seer nu, at jeg, jeg er den, og der er ingen Gud med mig; jeg, jeg døder og gjør levende, jeg haver saargjort, og jeg skal læge, og der er Ingen, som redder af min Haand.
  • Sal 51:11 : 11 Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
  • Ordsp 13:13 : 13 Hvo, som foragter Ordet, skal fordærves ved sig (selv), men hvo, som frygter Budet, han faaer Løn derfor.
  • Jes 48:15 : 15 Jeg, jeg haver sagt det, ogsaa haver jeg kaldet ham; jeg vil lade ham komme, og hans Vei skal lykkes.
  • Jes 51:12 : 12 Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er du da, at du vil frygte for et Menneske, som skal døe, og for et Menneskes Barn, som skal blive som Hø?
  • Jer 7:15 : 15 Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, den ganske Ephraims Sæd.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 40 Og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.

  • 35 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skjændsel og dine Horerier!

  • 27 Og Herren sagde: Jeg vil ogsaa bortkaste Juda fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede Israel, og jeg vil forkaste denne Stad, som jeg udvalgte, som er Jerusalem, og det Huus, om hvilket jeg sagde: Mit Navn skal være der.

  • 78%

    24 Derfor vil jeg lade adsprede dem som Halm, der henfarer for Veir af Ørken.

    25 Dette er din Lod, (ja) din tilmaalte Deel af mig, siger Herren, du, som haver glemt mig og forladt dig paa Løgn.

  • 78%

    14 da vil jeg gjøre ved dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, paa hvilket I forlade eder, og det Sted, som jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg gjorde ved Silo.

    15 Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, den ganske Ephraims Sæd.

  • 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • 7 da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg haver givet dem, og det Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg lade fare fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.

  • 76%

    14 Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig.

    15 Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig.

  • 33 Men eder vil jeg bortstrøe iblandt Hedningerne, og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle være en Ørk.

  • 14 Og jeg vil forlade det Overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,

  • 4 Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.

  • 75%

    19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.

    20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.

  • 7 Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder.

  • 14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.

  • 29 Klip din Fraskillelses (Haar) af og kast (det) bort, og opløft et Klagemaal paa de høie (Steder); thi Herren haver forkastet og forladt den Slægt, (som) hans Fortørnelse (er imod).

  • 13 Og jeg vil bortkaste eder af dette Land til et Land, som I ikke kjende, (hverken) I eller eders Fædre, og I skulle tjene der andre Guder Dag og Nat, thi jeg vil ikke give eder Naade.

  • 20 da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.

  • 9 Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.

  • 6 (De, som vare) mit Folk, ere udryddede, fordi der er ikke Forstand; fordi du, du haver forkastet Forstand, derfor vil jeg forkaste dig, at du ikke skal gjøre Præsteembede for mig; fordi du haver forglemt din Guds Lov, vil jeg, ja ogsaa jeg forglemme dine Børn.

  • 26 Og jeg vil bortkaste dig og din Moder, som dig fødte, til et andet Land, hvor I ikke bleve fødte, og der skulle I døe.

  • 9 Jeg vil gjøre dig til evige Ødelæggelser, dine Stæder skulle ikke beboes, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 6 Og jeg vil kaste Vederstyggeligheder paa dig og gjøre, at du skal ringeagtes, og sætte dig som et Speil.

  • 19 Og det skal skee, om I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente den Fremmedes Guder i eders Land, saa skulle (I og) tjene Fremmede i et Land, som ikke er eders.

  • 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig?

  • 37 Saa sagde Herren: Om Himlene (kunde) maales oventil, og Jordens Grundvolde (kunde) udforskes nedentil, (saa) vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.

  • 13 Og I, I forlode mig og tjente andre Guder; derfor vil jeg ikke blive ved at frelse eder.

  • 33 Og naar dette Folk eller Propheten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: Hvad Byrden er? At jeg vil lade eder fare, siger Herren.

  • 8 Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.

  • 16 Og jeg vil adsprede dem iblandt Hedningerne, hvilke de eller deres Fædre ikke kjendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faaer gjort Ende paa dem.

  • 11 Og jeg vil udrydde Trolddomme af din Haand, og ingen Tegnsudlæggere skulle være hos dig.

  • 16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 25 Jeg, jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser for min Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder.

  • 8 Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.

  • 38 Og om I ville sige: Herrens Byrde! da siger Herren saaledes: Fordi I sagde dette Ord: Herrens Byrde! og jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!

  • 11 da skal du sige til dem: Fordi at eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade for dem, og de forlode mig og holdt ikke min Lov.

  • 13 Og jeg, jeg haver ogsaa gjort dig syg, idet jeg slog dig, (og) ødelagde dig for dine Synders, Skyld.

  • 9 ja, jeg vil give dem til Ustadighed, til Ulykke i alle Riger paa Jorden, til Forhaanelse og til et Ordsprog, til Spot og Forbandelse paa alle de Steder, hvorhen jeg vil fordrive dem.

  • 17 Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.

  • 19 Og jeg vil støde dig ned af dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Stand.

  • 15 Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne, og bortkaste dig i Landene, og gjøre en Ende paa din Ureenhed fra dig.

  • 17 See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.

  • 24 Efter deres Ureenhed og efter deres Overtrædelser haver jeg gjort imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem.

  • 20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?

  • 20 Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt.

  • 31 Og jeg vil gjøre eders Stæder til en Ørk, og gjøre eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders søde Lugt.

  • 10 Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.