Hosea 9:17

Original Norsk Bibel 1866

Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 28:64-65 : 64 Og Herren skal bortsprede dig iblandt alle Folk fra (den ene) Jordens Ende til (den anden) Jordens Ende; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kjendte, Træ og Steen. 65 Og du skal ingen Rolighed have iblandt de samme Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have, og Herren skal give dig der et bævende Hjerte, og at Øinene skulle fortæres, og Sjælen bedrøves.
  • Hos 7:13 : 13 Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
  • Amos 8:2 : 2 Og han sagde: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden kommer til mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi.
  • Amos 9:9 : 9 Thi see, jeg befaler det, og vil lade Israels Huus fare hid og did iblandt alle Hedningerne, som Kornet farer hid og did i Soldet, og der skal ikke falde en liden Steen til Jorden.
  • Mika 7:7 : 7 Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig.
  • Sak 1:4 : 4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
  • Sak 7:11-14 : 11 Men de vægrede sig for at give Agt derpaa, og vendte Ryg modvilligen, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre. 12 Og de satte deres Hjerte (som) en Demant, for ikke at høre Loven og Ordene, hvilke den Herre Zebaoth sendte ved sin Aand formedelst de første Propheter, og der var en stor Vrede fra den Herre Zebaoth. 13 Og det skede, saasom han lod udraabe, og de hørte ikke, saaledes maatte de og raabe, men jeg vilde ikke høre, sagde den Herre Zebaoth. 14 Men jeg haver bortdrevet dem som ved en Storm iblandt alle Hedningerne, som de ikke kjendte, og Landet er ødelagt efter dem, at Ingen gaaer igjennem eller kommer tilbage; thi de gjorde det ønskelige Land aldeles øde.
  • Apg 3:23 : 23 Men det skal skee, hver Sjæl, som ikke monne høre den Prophet, skal udryddes af Folket.
  • 5 Mos 32:26 : 26 Jeg haver sagt: Jeg vilde adsprede dem i (alle) Hjørner, jeg vilde lade ophøre deres Ihukommelse iblandt Menneskene,
  • 1 Kong 14:15-16 : 15 Og Herren skal slaae Israel, ligesom Røret røres i Vandet, og oprykke Israel af dette gode Land, som han gav deres Fædre, og bortstrøe dem paa hiin Side Floden, fordi at de gjorde deres Lunde og opirrede Herren. 16 Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, som syndede, og som kom Israel til at synde.
  • 2 Kong 17:14-20 : 14 Men de havde ikke været lydige; men de havde forhærdet deres Nakke, som deres Fædres Nakke, hvilke ikke troede paa Herren deres Gud. 15 Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de. 16 Ja, de havde forladt alle Herrens deres Guds Bud og gjort sig støbte Billeder, to Kalve, og de havde gjort Lunde og tilbedet for al Himmelens Hær og tjent Baal. 17 Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham. 18 Derfor blev Herren saare vred paa Israel og borttog dem fra sit Ansigt; der blev Ingen tilovers uden Judæ Stamme alene. 19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde. 20 Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt.
  • 2 Krøn 18:13 : 13 Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som min Gud siger (mig), det vil jeg tale.
  • 2 Krøn 36:16 : 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere).
  • Neh 5:19 : 19 Min Gud! kom ihu, mig til Gode, alt det, som jeg haver gjort ved dette Folk!
  • Sal 31:14 : 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
  • Sal 81:11-13 : 11 Jeg er Herren din Gud, som opførte dig af Ægypti Land; lad din Mund vidt op, saa vil jeg fylde den. 12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig. 13 Saa lod jeg dem fare i deres Hjertes Stivhed, at de maatte vandre i deres Anslag.
  • Ordsp 29:1 : 1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
  • Jes 7:13 : 13 Da sagde han: Hører dog, I af Davids Huus! er det eder Lidet, at I bemøie Folket, at I ville ogsaa bemøie min Gud?
  • Jes 48:18 : 18 Gid du vilde agte paa mine Bud! da skulde din Fred være som Floden, og din Retfærdighed som Havets Bølger.
  • Jer 25:3-4 : 3 Fra det trettende Josias, Amons Søns, Judæ Konges, Aar og indtil denne Dag, som er nu tre og tyve Aar, er Herrens Ord skeet til mig, og jeg haver talet til eder tidligen og ideligen, og I hørte ikke. 4 Og Herren haver sendt til eder alle sine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og I bøiede ikke eders Øre til at høre.
  • Jer 26:4-6 : 4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Dersom I ikke høre mig, saa I vandre i min Lov, som jeg gav for eders Ansigt, 5 saa I høre paa mine Tjeneres, Propheternes, Ord, som jeg sender til eder baade tidlig og idelig, enddog I ikke vilde høre, 6 saa vil jeg gjøre ved dette Huus ligesom ved Silo, og gjøre denne Stad til en Forbandelse for alle Hedninger paa Jorden.
  • Jer 35:15-17 : 15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender eder, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Idrætter; vandrer ikke efter andre Guder at tjene dem, og boer (saa) i Landet, hvilket jeg haver givet eder og eders Fædre; men I bøiede ikke eders Øre og adløde mig ikke. 16 Efterdi Jonadabs, Rechabs Søns, Børn have holdt deres Faders Bud, som han bød dem, men dette Folk ikke adlød mig, 17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
  • Hos 4:10 : 10 Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke udbryde (i Mangfoldighed), fordi de have forladt Herren (og) at tage vare (paa hans Bud).
  • Fil 4:19 : 19 Men min Gud skal fuldeligen give eder Alt, hvad I behøve, efter sin Rigdom i Herlighed, i Christo Jesu.
  • Jak 1:1 : 1 Jakobus, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, hilser de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen.
  • Joh 7:35 : 35 Da sagde Jøderne til hverandre: Hvor vil denne gaae hen, saa at vi ikke skulle finde ham? mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
  • Joh 20:17 : 17 Jesus siger til hende: Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og siig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader, og til min Gud og eders Gud.
  • Joh 20:28 : 28 Og Thomas svarede og sagde til ham: Min Herre og min Gud!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    11 (Anlangende) Ephraim, deres Herlighed skal bortflyve som en Fugl, at de skulle ikke føde eller (bære) i Livet eller undfange.

    12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!

    13 Ephraim er, saasom jeg seer Tyrus, plantet i en skjøn Bolig; men Ephraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen.

    14 Giv dem, Herre! — hvad skal du give? — giv dem ufrugtsommeligt Liv og udtørrede Bryster!

    15 Al deres Ondskab er i Gilgal, thi der haver jeg hadet dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld, jeg vil udstøde dem af mit Huus, jeg vil ikke blive ved at elske dem, alle deres Fyrster ere modvillige.

    16 Ephraim er slagen, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres Livs ønskelige (Frugt).

  • 78%

    15 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg vil bespise dem, nemlig dette Folk, med Malurt og give dem Galdevand at drikke.

    16 Og jeg vil adsprede dem iblandt Hedningerne, hvilke de eller deres Fædre ikke kjendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faaer gjort Ende paa dem.

  • 15 Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, den ganske Ephraims Sæd.

  • 20 Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt.

  • 6 Da skulle de gaae med deres Faar og med deres Øxne at søge Herren, og ikke finde ham; han haver draget sig fra dem.

  • 7 da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg haver givet dem, og det Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg lade fare fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.

  • 8 Israel er opslugt; nu ere de iblandt Hedningerne som et Kar, hvortil Ingen haver Lyst.

  • 10 Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.

  • 19 Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve bortkastede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vei og efter deres Handeler.

  • 13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,

  • 4 Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.

  • 9 Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.

  • 74%

    15 Viger, (hver) Ureen! raabte man til dem; viger, viger! I skulle ikke røre (ved dem), thi de bortfløi, ja vankede hid og did; man sagde iblandt Hedningerne: De skulle ikke boe ydermere (hos eder).

    16 Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.

  • 27 og lade deres Sæd falde iblandt Hedningerne, og bortstrøe dem i Landene.

  • 13 Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.

  • 9 ja, jeg vil give dem til Ustadighed, til Ulykke i alle Riger paa Jorden, til Forhaanelse og til et Ordsprog, til Spot og Forbandelse paa alle de Steder, hvorhen jeg vil fordrive dem.

  • 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig?

  • 9 Ephraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer haver jeg kundgjort, at det er vist.

  • 3 Israel bortkastede det Gode; Fjenden skal forfølge ham.

  • 14 Men jeg haver bortdrevet dem som ved en Storm iblandt alle Hedningerne, som de ikke kjendte, og Landet er ødelagt efter dem, at Ingen gaaer igjennem eller kommer tilbage; thi de gjorde det ønskelige Land aldeles øde.

  • 7 Og jeg vil kaste dem med en Kasteskovl i Landets Porte; jeg haver gjort barnløst, fordærvet mit Folk, (dog) have de ikke vendt om fra deres Veie.

  • 17 Og om de ikke høre, da vil jeg vist oprykke og fordærve saadant et Folk, siger Herren.

  • 9 De nedsænke sig dybt, de fordærve sig som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgjerning, han skal hjemsøge deres Synder.

  • 9 Og jeg vil saae dem iblandt Folkene, og de skulle ihukomme mig i de langt fraliggende Steder, og de skulle leve med deres Børn og komme tilbage.

  • 39 derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.

  • 14 Og jeg vil forlade det Overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,

  • 17 Herren er kjendt, at han haver gjort Ret; den Ugudelige er besnæret i sine Hænders Gjerning. (Det er) at betænke. Sela.

  • 23 Jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand over dem i Ørken til at adsprede dem iblandt Hedningerne og at bortkaste dem i Landene,

  • 72%

    10 De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.

    11 Derfor sagde Herren saaledes: Jeg lader komme Ulykke over dem, af hvilken de ikke skulle kunne undkomme, og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

  • 9 Thi see, jeg befaler det, og vil lade Israels Huus fare hid og did iblandt alle Hedningerne, som Kornet farer hid og did i Soldet, og der skal ikke falde en liden Steen til Jorden.

  • 27 Men til det Land, hvorhen deres Sjæl længes at komme tilbage, derhen skulle de ikke komme tilbage.

  • 20 da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.

  • 6 Thi see, de gaae (derhen) for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Moph skal begrave dem; Nelder skulle eie deres yndige Ting af Sølv, Torne (skulle være) i deres Pauluner.

  • 33 Men eder vil jeg bortstrøe iblandt Hedningerne, og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle være en Ørk.

  • 15 Og Herren skal slaae Israel, ligesom Røret røres i Vandet, og oprykke Israel af dette gode Land, som han gav deres Fædre, og bortstrøe dem paa hiin Side Floden, fordi at de gjorde deres Lunde og opirrede Herren.

  • 9 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægypti Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade for dem og tjente dem; derfor haver Herren ladet komme alt dette Onde over dem.

  • 19 Du Jord, hør til! see, jeg fører Ulykke over dette Folk, (som er) deres Tankers Frugt; thi de gave ikke Agt paa mine Ord, og min Lov, den forkastede de.

  • 16 for at gjøre deres Land til en Forskrækkelse, til evige Hvidsler; hver, som gaaer der frem, skal forskrækkes og ryste med sit Hoved.

  • 28 Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.

  • 10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord.

  • 7 Thi mit Folk, de hænge ved at afvende sig fra mig, de kalde dem, (at de skulle omvende sig) til den Høieste, (men) Ingen ophøier (ham) tillige.

  • 18 Og jeg vil forfølge dem med Sværdet, med Hungeren og med Pestilentsen, og gjøre dem til en Ustadighed for alle Riger paa Jorden, til Forbandelse og til Forskrækkelse og til Hvidsel og til Forhaanelse for alle Hedningerne, hvorhen jeg haver fordrevet dem,