Jeremia 23:33

Original Norsk Bibel 1866

Og naar dette Folk eller Propheten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: Hvad Byrden er? At jeg vil lade eder fare, siger Herren.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mal 1:1 : 1 Herrens Ords Byrde til Israel formedelst Malachias:
  • Jes 13:1 : 1 En Byrde over Babel, som Esaias, Amoz Søn, saae:
  • Nah 1:1 : 1 Ninives Byrde; Nahums, den Elkositers, Syns Bog:
  • Hab 1:1 : 1 Den Byrde, som Habakuk, Propheten, haver seet:
  • Jer 12:7 : 7 Jeg haver forladt mit Huus, overgivet min Arv; jeg gav min Sjæls Elskelige i hendes Fjenders Haand.
  • Jer 17:15 : 15 See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.
  • Jer 20:7-8 : 7 Herre! du haver overtalet mig, og jeg lod mig overtale, du haver været mig (for) stærk og haver faaet Overhaand; jeg er den ganske Dag til Latter, hver af dem spotter mig. 8 Thi naar jeg taler, maa jeg skrige (og) raabe om Vold og Ødelæggelse; thi Herrens Ord er blevet mig til Forhaanelse og Haanhed den ganske Dag.
  • Jer 23:39-40 : 39 derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt. 40 Og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.
  • Hos 9:12 : 12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!
  • 5 Mos 31:17-18 : 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig? 18 Og jeg, jeg vil aldeles skjule mit Ansigt paa den samme Dag, for alt det Ondes Skyld, som det haver gjort; thi det haver vendt sit Ansigt til andre Guder.
  • 5 Mos 32:19-20 : 19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld. 20 Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil see, hvilken deres Ende skal være; thi de, de ere en saare forvendt Slægt, Børn, som ikke er Troskab Udi.
  • 2 Krøn 15:2 : 2 Og han gik ud (og stod) for Asas Ansigt og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.
  • Sal 78:59-60 : 59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare. 60 Derfor forlod han den Bolig i Silo, det Paulun, som han havde sat til at boe udi iblandt Menneskene.
  • Jes 14:28 : 28 I det Aar, der Kong Achas døde, skede denne Byrde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    34 Og anlangende Propheten eller Præsten eller Folket, som siger: Herrens Byrde! da vil jeg hjemsøge den samme Mand og hans Huus.

    35 Saa skulle I sige, hver til sin Næste, og hver til sin Broder: Hvad svarede Herren, og hvad talede Herren?

    36 Og I skulle ikke ydermere tale om Herrens Byrde; thi hver Mands (eget) Ord skal være ham en Byrde, efterdi I forvende den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.

    37 Saa skal du sige til Propheten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren?

    38 Og om I ville sige: Herrens Byrde! da siger Herren saaledes: Fordi I sagde dette Ord: Herrens Byrde! og jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!

    39 derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.

    40 Og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.

  • 72%

    31 See, jeg vil til de Propheter, siger Herren, som tage deres Tunge og sige: Han siger det.

    32 See, jeg vil til dem, som spaae løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgn og med deres Letfærdighed; og jeg, jeg sendte dem ikke og befoel dem det ikke, og de gavnede ikke dette Folk, siger Herren.

  • 13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.

  • 10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi.

  • 71%

    15 Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder.

    16 Og jeg talede til Præsterne og til alt dette Folk og sagde: Saa sagde Herren: I skulle ikke høre eders Propheters Ord, som spaae for eder og sige: See, de Kar af Herrens Huus skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de, de spaae Løgn for eder.

  • 71%

    10 Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?

    11 da skal du sige til dem: Fordi at eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade for dem, og de forlode mig og holdt ikke min Lov.

  • 71%

    1 Vee de Hyrder, som omkomme og adsprede min Fødes Faar! siger Herren.

    2 Derfor, saa sagde Herren, Israels Gud, til Hyrderne, de, som føde mit Folk: I, I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke besøgt dem; see, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.

  • 70%

    19 Og det skal skee, om I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente den Fremmedes Guder i eders Land, saa skulle (I og) tjene Fremmede i et Land, som ikke er eders.

    20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:

  • 70%

    16 Saa sagde den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Propheternes Ord, som spaae eder, de gjøre eder forfængelige; de tale deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.

    17 De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.

  • 70%

    6 De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes.

    7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?

  • 70%

    13 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.

    14 Og Herren sagde til mig: Propheterne spaae Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og befoel dem ikke og talede ikke til dem; de, de spaae eder løgnagtige Syner og (falsk) Spaadom og det, som Intet er, og deres Hjertes Bedrageri.

    15 Derfor sagde Herren saaledes om Propheterne, som spaae i mit Navn, og jeg, jeg sendte dem ikke, og de sige: Der skal ikke være Sværd eller Hunger i dette Land: De samme Propheter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.

    16 Og Folket, for hvilket de spaae, skal være henkastet paa Jerusalems Gader for Hungerens og Sværdets Skyld, og skal Ingen have, som skal begrave dem, (ja) dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.

  • 21 Saa sagde Herren: Tager eder vare for eders Sjæle, og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og lader (den ikke) komme igjennem Jerusalems Porte.

  • 26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:

  • 23 derfor skulle I ikke see Forfængelighed, og ei spaae (falsk) Spaadom ydermere; og jeg vil redde mit Folk af eders Haand, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 35 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skjændsel og dine Horerier!

  • 13 Men nu vil jeg sønderbryde hans Aag af dig, og sønderrive dine Baand.

  • 8 Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kjendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig, og Propheterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.

  • 31 Propheterne spaae Løgn, og Præsterne herske formedelst dem, og mit Folk elsker Saadant; men hvad ville I gjøre paa det Sidste deraf?

  • 25 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet i et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som (hengte) derpaa, skal udryddes, thi Herren haver talet (det).

  • 10 Thi de, de spaae eder Løgn, for at faae eder langt bort fra eders Land, at jeg skal udstøde eder, og I skulle omkomme.

  • 24 Og det skal skee, om I høre mig, siger Herren, saa I ikke lade indkomme Byrde igjennem denne Stads Porte om Sabbatens Dag, men hellige Sabbatens Dag, saa at I ikke gjøre nogen Gjerning paa den,

  • 3 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Forbandet være den Mand, som ikke adlyder denne Pagtes Ord,

  • 16 Og det skal skee, naar I ere blevne mange, og ere blevne frugtbare i Landet i de samme Dage, siger Herren, (da) skulle de ikke sige ydermere: Herrens Pagtes Ark, og den skal ikke (mere) opkomme i (Nogens) Hjerte; og de skulle ikke (mere) komme den ihu og ikke søge den, ja, det skal ikke skee ydermere.

  • 17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?

  • 17 Derfor sagde Herren saaledes: I hørte mig ikke, saa I udraabte Frihed, hver for sin Broder, og hver for sin Næste; see, jeg udraaber eder Frihed, siger Herren, til Sværdet, til Pestilentsen og til Hungeren, og vil give eder hen i Ustadighed i alle Riger paa Jorden.

  • 15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn.

  • 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • 10 Saa sagde Herren om dette Folk: Saaledes have de elsket at vanke ustadigt omkring, de holdt ikke deres Fødder tilbage; derfor haver Herren ikke Behagelighed til dem, (men) skal nu komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder.

  • 21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see:

  • 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os.

  • 10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting;

  • 13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?

  • 5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?

  • 10 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til Hyrderne, og kræve mine Faar af deres Haand, og lade dem høre op fra at føde Faar, og Hyrderne skulle ikke ydermere føde sig (selv); thi jeg vil redde mine Faar af deres Mund, og de skulle ikke være dem til Spise.