Salmenes bok 50:7
Hør, mit Folk! og jeg vil tale, Israel! og jeg vil vidne iblandt dig: Jeg er Gud, (ja) din Gud.
Hør, mit Folk! og jeg vil tale, Israel! og jeg vil vidne iblandt dig: Jeg er Gud, (ja) din Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vand. Sela.
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne iblandt dig; Israel! gid du vilde høre mig!
2 Hører, I Bjerge! Herrens Trætte, og I stærke Jordens Grundvolde! thi Herren haver Trætte med sit Folk, og vil gaae irette med Israel.
3 Mit Folk! hvad haver jeg gjort dig, og hvormed haver jeg gjort dig Møie? svar imod mig!
4 Han skal kalde ad Himmelen ovenfra, og ad Jorden for at dømme sit Folk:
5 Samler mig mine Hellige, som gjøre min Pagt med Offer.
6 Og Himlene skulle kundgjøre hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.
8 Jeg vil ikke straffe dig for dine Offeres Skyld; thi dine Brændoffere ere altid for mig.
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Jeg er Herren eders Gud.
2 (Da) skulle de raabe til mig: Min Gud! vi, Israel, kjende dig.
12 Derfor vil jeg saaledes gjøre ved dig, Israel! efterdi at jeg saaledes vil gjøre ved dig, da bered dig, o Israel! til at møde din Gud.
11 Jeg er Herren din Gud, som opførte dig af Ægypti Land; lad din Mund vidt op, saa vil jeg fylde den.
3 Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg, jeg vil synge for Herren; Herren, Israels Gud, vil jeg synge (Lov).
1 Hører dette Ord, som Herren talede over eder, Israels Børn! over al den Slægt, som jeg førte op af Ægypti Land, sigende:
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
13 Hører og vidner udi Jakobs Huus, siger den Herre Herre, den Zebaoths Gud,
1 Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.
30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre.
31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
7 Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,
12 Og jeg vil vandre midt iblandt eder, og vil være eder til en Gud; og I, I skulle være mig til et Folk.
21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.
22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
4 hvilken jeg bød eders Fædre paa den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land af Jernovnen, sigende: Adlyder min Røst og gjører disse Ting efter alt det, som jeg haver budet eder, saa skulle I være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud;
24 Og du beredte dig dit Folk Israel, dig til et Folk evindeligen, og du, Herre, du er bleven deres Gud.
1 Paa den samme Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de, de skulle være mit Folk.
33 som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.
41 Jeg er Herren eders Gud, som haver udført eder af Ægypti Land, for at være eder en Gud; jeg er Herren eders Gud.
11 paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.
23 Men denne Ting befoel jeg dem, sigende: Hører paa min Røst, saa vil jeg være eders Gud, og I, I skulle være mit Folk; og I skulle vandre paa hver den Vei, som jeg befaler eder, at det maa gaae eder vel.
4 Mit Folk! giver Agt paa mig, ja mit Folk! vender Øren til mig; thi der skal en Lov udgaae fra mig, og jeg vil (hasteligen) fremføre min Ret til Folkenes Lys.
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
38 Og de skulle være mig et Folk, og jeg, jeg vil være dem en Gud.
55 Thi Israels Børn ere mine Tjenere, ja de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud.
13 Saa lod jeg dem fare i deres Hjertes Stivhed, at de maatte vandre i deres Anslag.
1 Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren haver Trætte med dem, som boe i Landet; thi der er ei Sandhed og ei Miskundhed og ei Guds Kundskab i Landet.
7 Thi jeg vidnede vist for eders Fædre paa den Dag, jeg førte dem op af Ægypti Land, indtil denne Dag, tidligen og ideligen, sigende: Adlyder min Røst!
2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
9 Og Mose og Præsterne, Leviterne, talede til al Israel og sagde: Agt og hør, Israel, du er paa denne Dag bleven Herrens din Guds Folk.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
2 Hører, I Folk, allesammen! giv Agt paa, du Land og dets Fylde! thi den Herre Herre skal være imod eder til et Vidne, (ja) Herren fra hans hellige Tempel.
8 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil til dig, ogsaa jeg, og jeg vil udføre mine Domme midt i dig for Hedningernes Øine.
22 (Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!
12 Jeg, jeg kundgjorde det, og haver frelst, og lod (eder) høre det, og ingen fremmed (Gud) iblandt eder; og I ere mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.
1 Og Gud talede alle disse Ord og sagde:
38 Jeg er Herren eders Gud, jeg, som udførte eder af Ægypti Land, for at give eder Canaans Land, for at være eder til en Gud.