Salmene 78:42
De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,
De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11 Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.
34 Og Israels Børn kom ikke Herren deres Gud ihu, som havde friet dem af alle deres Fjenders Haand trindt omkring.
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.
13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.
35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.
43 hvorledes han havde sat sine Tegn i Ægypten, og sine underlige Ting paa Zoans Mark,
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
39 Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage.
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
41 Thi de kom igjen og fristede Gud, og mestrede den Hellige i Israel.
9 Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.
42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.
32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;
56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
23 Og den øverste Mundskjenk tænkte intet paa Joseph, men forglemte ham
18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig.
61 Og han gav sin Styrke i Fængsel, og sin Herlighed, i Fjendens Haand.
7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.
7 Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.
24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.
22 fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse,
6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.
6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?
27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,
10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
14 og dit Hjerte skulde ophøies, og du skulde glemme Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus,
11 Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem?
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
18 Kommer ikke de forrige Ting ihu, og agter ikke paa den gamle Ting.
3 Du, du fordrev Hedningerne ved din Haand, men du plantede dem; du, du handlede ilde mod Folkene, og udstødte dem.
53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
28 Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gjøre Ondt for dit Ansigt; saa forlod du dem i deres Fjenders Haand, at de regjerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig, da hørte du af Himmelen og reddede dem efter dine Barmhjertigheder mange Tider.
18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.
2 Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.
40 Dog de hørte ikke, men de gjorde efter deres første Viis.
20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.
27 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob ihu; vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed, og til dets Ugudelighed og til dets Synd;
17 Kom ihu, hvad Amalek gjorde dig paa Veien, der I droge ud af Ægypten;