Salmene 106:13
Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.
Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11 Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.
42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,
20 Og de omskiftede deres Ære til en Oxes Lignelse, som eder Urter.
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
14 Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted).
12 Og de troede paa hans Ord, de sang hans Lov.
24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.
25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,
32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.
33 Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse.
6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.
7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.
7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.
56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;
18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.
27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,
30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
39 Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage.
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.
23 Og den øverste Mundskjenk tænkte intet paa Joseph, men forglemte ham
28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber.
34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde talet til dem.
35 Men de blandede sig iblandt Hedningerne og lærte deres Gjerninger.
34 Og Israels Børn kom ikke Herren deres Gud ihu, som havde friet dem af alle deres Fjenders Haand trindt omkring.
30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.
22 fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse,
40 Dog de hørte ikke, men de gjorde efter deres første Viis.
17 Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bedreve Hor efter andre Guder og tilbade for dem; de vege snart af fra den Vei, som deres Fædre havde vandret paa, at lyde Herrens Bud; de gjorde ikke saaledes.
39 Og de gjorde sig urene ved deres Gjerninger, og de horede ved deres Idrætter.
24 Men de hørte ikke, bøiede ei heller deres Øre, men vandrede (i deres egne) Raad, i deres onde Hjertes Stivhed, og de holdt sig bag (mig) og ikke for (mit) Ansigt.
13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,
17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.
15 Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de.
29 Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage gjorde et Rift iblandt dem.
4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.
10 Derfor harmedes jeg paa hiin Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet, og selv kjende de ikke mine Veie.