Salmenes bok 78:22
fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse,
fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.
33 Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse.
24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.
25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst.
18 Og om hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden om dem, som vare blevne vantroe?
19 Vi see altsaa, at de ikke kunde indgaae formedelst Vantro.
32 Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,
10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11 Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,
11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.
12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.
58 Og han gjorde ikke der mange kraftige Gjerninger formedelst deres Vantro.
12 Og de troede paa hans Ord, de sang hans Lov.
13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.
27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,
56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
21 Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel,
9 om Synd, fordi de ikke troe paa mig;
23 der han bød de øverste Skyer oven af og oplod Himmelens Døre,
21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og gjenstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke var trofast med Gud.
37 Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.
39 Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter:
14 Men de havde ikke været lydige; men de havde forhærdet deres Nakke, som deres Fædres Nakke, hvilke ikke troede paa Herren deres Gud.
30 Thi ligesom I fordum vare vantroe mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed formedelst deres Vantro,
31 saaledes ere og disse nu blevne vantroe formedelst den Barmhjertighed, som eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed;
5 Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.
10 og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.
6 Ved dig ville vi stange vore Fjender, i dit Navn ville vi undertræde dem, som staae op imod os.
23 Sandeligen, (det er idel) Bedrageri med Høiene, med den Mængde paa Bjergene; sandeligen, Israels Frelse er i Herren Vor Gud.
12 Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,
29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
6 Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro,
11 Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
12 fordi de havde ikke hørt Herrens deres Guds Røst, men havde overtraadt hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet; og de havde ikke hørt, ei heller gjort det.
155 Salighed er langt fra de Ugudelige, thi de søge ikke dine Skikke.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt.
22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,
3 Thi hvad? om Nogle vare vantroe, mon deres Vantro skulde gjøre Guds Trofasthed til Intet? Det være langt fra!
2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.