Salmenes bok 106:21
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Og de glemte hans Gjerninger og hans underlige Ting, som han havde ladet dem see.
12 Han gjorde underlige Ting for deres Fædre i Ægypti Land, paa Zoans Mark.
19 De gjorde en Kalv ved Horeb, og tilbade for det støbte Billede.
20 Og de omskiftede deres Ære til en Oxes Lignelse, som eder Urter.
22 underlige Gjerninger i Chams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).
24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.
7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt.
9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød,
43 hvorledes han havde sat sine Tegn i Ægypten, og sine underlige Ting paa Zoans Mark,
44 og havde vendt deres Strømme til Blod, og deres flydende Vande, at de ikke kunde drikke dem.
12 Og de troede paa hans Ord, de sang hans Lov.
13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.
14 Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted).
35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.
6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.
34 Og Israels Børn kom ikke Herren deres Gud ihu, som havde friet dem af alle deres Fjenders Haand trindt omkring.
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;
18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.
14 og dit Hjerte skulde ophøies, og du skulde glemme Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus,
25 Da skal man sige: Fordi at de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægypti Land,
43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.
9 Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.
24 Og Gud hørte deres Suk; og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.
8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
12 saa tag dig vare, at du ikke forglemmer Herren, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus.
23 Og den øverste Mundskjenk tænkte intet paa Joseph, men forglemte ham
18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig.
3 og hans Tegn og hans Gjerninger, som han gjorde midt i Ægypten, paa Pharao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land,
5 Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,
22 fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse,
7 Og det skede, fordi Israels Børn havde syndet mod Herren deres Gud, som førte dem op af Ægypti Land fra at være under Pharaos, Kongen af Ægyptens, Magt, og fordi de havde frygtet andre Guder.
21 Og de sagde til dem: Herren skal see paa eder og dømme, at I have gjort os ildelugtende for Pharao og for hans Tjenere, at give Sværdet i deres Haand til at ihjelslaae os.
6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?
22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.
9 Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere,
9 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægypti Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade for dem og tjente dem; derfor haver Herren ladet komme alt dette Onde over dem.
6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?