2 Mosebok 2:24

Original Norsk Bibel 1866

Og Gud hørte deres Suk; og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 6:5 : 5 Og jeg, jeg haver ogsaa hørt Israels Børns Suk, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg haver ihukommet min Pagt.
  • Sal 105:42 : 42 Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener,
  • 1 Mos 26:3 : 3 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader.
  • Sal 106:45 : 45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
  • Sal 102:20 : 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
  • Sal 105:6-9 : 6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn! 7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden. 8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter — 9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak. 10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt, 11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor; 12 der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri. 13 Og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folk.
  • 1 Mos 15:14-18 : 14 Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaae med meget Gods. 15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, du skal blive begraven i en god Alderdom. 16 Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igjen; thi Amoriternes Ondskab er endnu ikke fuldkommen. 17 Og det skede, der Solen var nedgangen og der var stor Mørkhed, see, da var der en Ovn, som røg, og Ildblus, som foer hen imellem disse Stykker. 18 Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram, og sagde: Din Afkom haver jeg givet dette Land fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Phrat,
  • 1 Mos 17:7 : 7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig.
  • 1 Mos 18:18 : 18 efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.
  • Sal 138:3 : 3 Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.
  • Luk 1:72-73 : 72 (for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt, 73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
  • 1 Mos 26:24 : 24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld.
  • 1 Mos 28:12-14 : 12 Og han drømte, og see, en Stige var opreist paa Jorden, og det Øverste deraf naaede til Himmelen; og see, Guds Engle stege op og ned derpaa. 13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd. 14 Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
  • 1 Mos 32:28 : 28 Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes (alene) Jakob, men Israel; thi du haver holdt dig fyrsteligen med Gud og med Mennesker, og fik Overhaand.
  • 1 Mos 46:2-4 : 2 Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg. 3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk. 4 Jeg, jeg vil fare ned med dig i Ægypten, og jeg vil ogsaa visseligen føre dig op (igjen); og Joseph skal lægge sin Haand paa dine Øine.
  • Dom 2:18 : 18 Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
  • Neh 9:8-9 : 8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig. 9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav.
  • Neh 9:27-28 : 27 Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand. 28 Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gjøre Ondt for dit Ansigt; saa forlod du dem i deres Fjenders Haand, at de regjerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig, da hørte du af Himmelen og reddede dem efter dine Barmhjertigheder mange Tider.
  • Sal 22:5 : 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
  • Sal 22:24 : 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
  • Sal 79:11 : 11 Lad den Bundnes Jamren komme for dit Ansigt, lad den: blive (i Live), som ere Dødens Børn, efter din store Arm.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23 Og det skede lang Tid derefter, da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte; og deres Raab over (deres) Trældom kom op for Gud.

  • 25 Og Gud saae Israels Børn, og Gud kjendte dem.

  • 83%

    4 Og jeg haver ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Canaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge.

    5 Og jeg, jeg haver ogsaa hørt Israels Børns Suk, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg haver ihukommet min Pagt.

  • 77%

    6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.

    7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.

  • 76%

    44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

    45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

    46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.

  • 9 Og nu, see, Israels Børns Skrig er kommet for mig, og jeg haver ogsaa seet den Trængsel, hvormed Ægypterne trænge dem.

  • 42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme.

  • 75%

    6 Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os.

    7 Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød.

  • 42 Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener,

  • 8 Der Jakob var kommen i Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem boe paa dette Sted.

  • 27 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob ihu; vend ikke dit Ansigt til dette Folks Haardhed, og til dets Ugudelighed og til dets Synd;

  • 13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen.

  • 73%

    15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

    16 Gak, og du skal samle de Ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, sigende: Jeg haver visseligen besøgt eder og (seet,) hvad eder er vederfaret i Ægypten.

  • 9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav.

  • 72%

    8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —

    9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.

  • 15 at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;

  • 17 Men der den Forjættelses Tid nærmede sig, som Gud havde tilsvoret Abraham, tog Folket til og formeredes i Ægypten,

  • 9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom.

  • Apg 7:6-7
    2 vers
    71%

    6 Men Gud sagde saaledes, at hans Afkom skulde boe som Udlendinge udi et fremmed Land, og de skulde gjøre den til Trælle og handle ilde med den i fire hundrede Aar.

    7 Og det Folk, under hvilket de skulde trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.

  • 71%

    12 Men ligesom de plagede det, saa blev det mangfoldigt, og saa udbredte det sig; og de væmmedes ved Israels Børn.

    13 Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen.

  • 22 Og Gud ihukom Rachel, og Gud hørte hende og gjorde hende frugtsommelig.

  • 10 Og Pharao kom nær til; og Israels Børn opløftede deres Øine, og see, Ægypterne droge efter dem, da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren

  • 35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.

  • 21 De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

  • 13 Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg gjorde en Pagt med eders Fædre den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, sigende:

  • 45 Og jeg vil ihukomme, dem til Gode, Pagten med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægypti Land for Hedningernes Øine, at jeg vilde være deres Gud, jeg Herren.

  • 16 hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.

  • 34 Og Israels Børn kom ikke Herren deres Gud ihu, som havde friet dem af alle deres Fjenders Haand trindt omkring.

  • 31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.

  • 18 Og naar Herren opreiste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saalænge den Dommer levede; thi det angrede Herren for deres Sukkes Skyld over dem, som trængte dem og fortrykte dem.

  • 23 Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab.