Salmene 107:11

Original Norsk Bibel 1866

— fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 106:7 : 7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.
  • Sal 106:43 : 43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
  • Ordsp 1:25 : 25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,
  • Luk 7:30 : 30 Men Pharisæerne og de Lovkyndige foragtede Guds Raad dem selv angaaende, og bleve ikke døbte af ham.
  • Sal 73:24 : 24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
  • Sal 78:40 : 40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
  • Luk 16:14 : 14 Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
  • Apg 20:27 : 27 Thi jeg haver ikke undladt, at jeg jo forkyndte eder alt Guds Raad.
  • Rom 1:28 : 28 Og ligesom de ikke holdt (det) for godt at have Guds Kundskab, saa gav Gud dem hen til et Sind, som intet duer, saa at de gjøre det Usømmelige,
  • Ordsp 1:30-31 : 30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf, 31 saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad.
  • Jes 5:19 : 19 som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gjerning komme hastig, at vi see det, og lad nærme sig og lad komme Israels Helliges Anslag, at vi kunne fornemme det.
  • Jes 63:10-11 : 10 Men de, de vare gjenstridige og bedrøvede hans Hellig-Aand; derfor omvendtes han for dem til en Fjende, han, han stred imod dem. 11 Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem?
  • Jer 44:16 : 16 Det Ord, som du haver talet til os i Herrens Navn, det ville vi ikke høre dig udi.
  • Klag 3:39-42 : 39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder. 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren. 41 Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen. 42 Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
  • Klag 5:15-17 : 15 Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig. 16 Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet. 17 Derfor er vort Hjerte svagt, derfor ere vore Øine formørkede,
  • Sal 113:7-9 : 7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet, 8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster, 9 han, som gjør, at en Ufrugtsommelig boer i Huset som en glad Barnemoder! Halleluja!
  • Sal 119:24 : 24 Jeg forlyster mig i dine Vidnesbyrd, de ere mine Raadgivere.
  • 1 Sam 2:5-8 : 5 De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig. 6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen). 7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier, 8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
  • 2 Krøn 25:15-16 : 15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand? 16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
  • 2 Krøn 33:10 : 10 Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa.
  • 2 Krøn 36:16 : 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere).
  • Sal 68:6 : 6 (Han er) de Faderløses Fader og Enkers Dommer, (han er) Gud i sin hellige Bolig,
  • Sal 68:18 : 18 Guds Vogne ere to Gange ti tusinde (og) tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem, (som paa) Sinai i Helligdommen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.

    13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

    14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—

  • 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,

  • 75%

    29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,

    30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,

  • 27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,

  • 10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.

  • 56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.

  • 17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.

  • 74%

    17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld,

    18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

  • 33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber.

  • 73%

    42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

    43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.

  • 73%

    39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

    40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

  • 26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.

  • 26 Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,

  • 13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).

  • 24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.

  • 22 fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse,

  • 70%

    26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.

    27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.

  • 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere).

  • 16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.

  • 13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.

  • 25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.

  • 10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

  • 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.

  • 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?

  • 21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.

  • 28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.

  • 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):

  • 40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.

  • 7 Thi mit Folk, de hænge ved at afvende sig fra mig, de kalde dem, (at de skulle omvende sig) til den Høieste, (men) Ingen ophøier (ham) tillige.

  • 14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.

  • 69%

    31 da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.

    32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.

    33 Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse.

  • 40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

  • 5 Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.

  • 12 Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,

  • 8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.

  • 10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,

  • 12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!

  • 21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.