Salmene 107:11
— fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.
— fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,
29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,
27 fordi de vege bort bag fra ham, og de forstode ikke (nogen) af alle hans Veie,
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.
17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld,
18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber.
42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.
39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.
26 Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,
13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.
22 fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse,
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.
16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere).
16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.
13 Dog glemte de hans Gjerninger snart, de biede ikke efter hans Raad.
25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.
10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.
11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?
21 Og (Enhver af dem) skal gaae igjennem (Landet) haardt plaget og hungrig, og det skeer, naar En hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sine Guder, og vende (sit Ansigt) opad.
28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
7 Thi mit Folk, de hænge ved at afvende sig fra mig, de kalde dem, (at de skulle omvende sig) til den Høieste, (men) Ingen ophøier (ham) tillige.
14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
31 da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.
32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.
33 Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse.
40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
5 Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.
12 Derfor, saa sagde Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord, og forlade eder paa Vold og Afvigelse, og støtte eder derved,
8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.
10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.