Salmenes bok 107:12

Original Norsk Bibel 1866

Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 22:11 : 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
  • Sal 142:4 : 4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.
  • Jes 51:19-20 : 19 Disse tvende (Ting) ere dig vederfarne; hvo skal have Medynk med dig? (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; ved hvem skal jeg trøste dig? 20 Dine Børn ere forsmægtede, de laae foran paa alle Gader, ligesom en Uroxe i Garnet; de ere fulde af Herrens Grumhed, af din Guds Skjælden.
  • Jes 51:23 : 23 Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.
  • Jes 52:5 : 5 Og nu, hvad skal jeg her (vel gjøre)? sagde Herren, thi mit Folk er borttaget for Intet; deres Regenter komme Hylen afsted, sagde Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag.
  • Jes 63:5 : 5 Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig.
  • Klag 5:5-6 : 5 Vi lide Forfølgelse paa vor Hals, vi arbeide, og vi have ikke Hvile. 6 Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.
  • Luk 15:14-17 : 14 Men der han havde fortæret alt (det, han havde), blev en svar Hunger i det samme Land, og han begyndte at lide Mangel. 15 Og han gik bort og holdt sig til en af Borgerne der i Landet; og denne sendte ham paa sine Marker at røgte Sviin. 16 Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget). 17 Men der han kom til sig selv, sagde han: Hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød! men jeg omkommer af Hunger.
  • 2 Mos 2:23 : 23 Og det skede lang Tid derefter, da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte; og deres Raab over (deres) Trældom kom op for Gud.
  • 2 Mos 5:18-19 : 18 Og nu, gaaer, arbeider, og ingen Halm skal eder gives; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene. 19 Da saae Israels Børns Fogeder, at de vare ilde deran, idet der sagdes: I skulle Intet formindske af eders Tegl, af (hver) Dags Forretning paa sin Dag.
  • Dom 10:16-18 : 16 Og de bortkastede de Fremmedes Guder midt ud fra sig og tjente Herren; og hans Sjæl blev bekymret over Israels Møie. 17 Og Ammons Børn bleve sammenkaldte, og de leirede sig i Gilead; men Israels Børn samledes og leirede sig i Mizpa. 18 Og Folket, Fyrsterne i Gilead, sagde, den Ene til den Anden: Hvo er den Mand, som begynder at stride imod Ammons Børn? han skal være Hoved for alle dem, som boe i Gilead.
  • Dom 16:21 : 21 Men Philisterne grebe ham og stak hans Øine ud; og de førte ham ned til Assa og bandt ham med to Kobberlænker, og han malede i Fangernes Huus.
  • Dom 16:30 : 30 Og Samson sagde: Min Sjæl døe med Philisterne! og han bøiede sig med Kraft; da faldt Huset paa Fyrsterne og paa alt Folket, som der vare udi; og de Døde vare flere, som han dræbte, der han døde, end som han dræbte i sit Liv.
  • 2 Kong 6:26-27 : 26 Og det skede, der Israels Konge gik forbi paa Muren, da raabte en Qvinde til ham og sagde: Frels, min Herre Konge! 27 Og han sagde: Da Herren ikke frelser dig, hvorfra skal jeg skaffe dig Frelse? af Laden eller af Viinpersen?
  • 2 Kong 6:33 : 33 Der han endnu talede med dem, see, da kom Budet ned til ham og sagde: See, dette Onde (kommer) fra Herren, hvad skal jeg ydermere vente af Herren?
  • Neh 9:37 : 37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
  • Job 9:13 : 13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.
  • Sal 18:40-41 : 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig. 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

    14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—

  • 78%

    10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,

    11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

  • 75%

    39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

    40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

  • 75%

    26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.

    27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.

    28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 74%

    5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.

    6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.

  • 74%

    16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger.

    17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld,

    18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

    19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.

  • 73%

    42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

    43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld.

    44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

  • 13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.

  • 2 De krummede sig, de bøiede sig tilhobe, de kunde ikke undkomme med Byrden; men de selv maatte gaae i Fængsel.

  • 12 Lad den Hovmodiges Fod ikke komme over mig, og de Ugudeliges Haand ikke bortstøde mig.

  • 12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?

  • 70%

    18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.

    19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.

  • 12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.

  • 11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 33 Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse.

  • 16 derfor, at han kom ikke ihu at gjøre Miskundhed, men han forfulgte en Elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

  • 10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.

  • 5 Du er mere skinnende (og) mægtigere end (de paa) Røverbjergene.

  • 7 Derfor skulle alle Hænder nedsynke, og alle Menneskers Hjerte smeltes.

  • 15 Deres Sværd skal komme i deres (eget) Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.

  • 13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 27 Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.

  • 12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.

  • 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 7 De ere allesammen blevne hede som en Ovn, og have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er Ingen iblandt dem, som kalder paa mig.

  • 16 Han gjør, at Mange støde sig; ja, der faldt den Ene paa den Anden, og de sagde: Staa op, og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreneland for Fordærverens Sværd.

  • 46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne.

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 68%

    24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,

    25 at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.

  • 8 Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.

  • 5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.

  • 12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.

  • 38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

  • 3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;

  • 8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.