Salmenes bok 124:3
da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;
da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl;
5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.
6 Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
7 Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefangerens Snare; Snaren er sønderreven, og vi, vi ere undkomne.
1 Davids Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke havde været hos os, maa Israel nu sige,
2 dersom Herren ikke havde været hos os, der Menneskene opstode imod os,
12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,
25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
46 Alle vore Fjender oplode deres Mund over os.
47 Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
19 Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.
7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
11 Og Vandet skjulte deres Modstandere, der blev ikke Een tilovers af dem.
3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.
4 Vor Sjæl er meget mættet af de Stoltes Bespottelse, af de Hovmodiges Foragt.
34 Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede for deres Røst; thi de sagde: Paa det at Jorden ikke opsluger os.
9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,
43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
14 De komme som ad et vidt Gab, de vælte sig (ind paa mig) under Ødelæggelse.
12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.
30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
31 da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.
11 ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.
5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.
26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
20 Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem.
17 Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa et Lidet nær boet i det Stille.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
12 De omkringgave mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
6 Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.
1 Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.
16 Alle dine Fjender oplode deres Mund over dig, hvidslede og skare med Tænderne; de sagde: Vi have opslugt; ja, denne er den Dag, som vi biede efter, vi fandt, vi saae (den).
10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære.
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
12 Du lod et Menneske fare over vort Hoved; vi ere komne i Ilden og Vandet, men du udførte os til at vederqvæges.
32 Og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som var hos Korah, og alt Godset.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
2 da blev vor Mund fyldt med Latter, og vor Tunge med Frydesang; da sagde man iblandt Hedningerne: Herren haver gjort store Ting imod disse.
3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.