4 Mosebok 16:32

Original Norsk Bibel 1866

Og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som var hos Korah, og alt Godset.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 26:11 : 11 Men Korahs Børn de døde ikke.
  • 1 Krøn 6:22 : 22 Kahaths Sønner vare: Amminadab, hans Søn; Korah, hans Søn; Assir, hans Søn;
  • 1 Krøn 6:37 : 37 Thahaths Søn, Assirs Søn, Abjasaphs Søn, Korahs Søn,
  • Sal 84:1 : 1 Til Sangmesteren paa Githith; Korahs Børns Psalme.
  • Sal 85:1 : 1 Til Sangmesteren; Korahs Børns Psalme.
  • Sal 88:1 : 1 En Psalmesang, for Korahs Børn; til Sangmesteren; paa Machalath-Leannoth; (en Sang,) som giver Underviisning, af Heman, den Esrachiter.
  • Sal 106:17 : 17 Jorden lod sig op og opslugte Dathan, og den skjulte over Abirams Hob.
  • Jes 5:14 : 14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.
  • Åp 12:16 : 16 Og Jorden kom Qvinden til Hjælp, og Jorden oplod sin Mund og opslugte Strømmen, som Dragen havde skudt af sin Mund.
  • 4 Mos 27:3 : 3 Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke midt iblandt det Selskab, som forsamledes imod Herren i Korahs Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.
  • 5 Mos 11:6 : 6 og hvad han gjorde ved Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, som var Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Pauluner og alt levende Væsen, som var i Følge med dem, midt iblandt det ganske Israel.
  • 1 Mos 4:11 : 11 Og nu er du forbandet fremfor Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.
  • 4 Mos 16:17 : 17 Og tager hver sit Ildkar, og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar nær til for Herrens Ansigt, to hundrede og halvtredsindstyve Ildkar, og du og Aron, hver sit Ildkar.
  • 4 Mos 16:30 : 30 Men dersom Herren skaber (noget) Nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de nedfare levende i Helvede, da skulle I kjende, at disse Mænd have opirret Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    33Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte over dem, og de omkom midt af Menigheden.

    34Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede for deres Røst; thi de sagde: Paa det at Jorden ikke opsluger os.

    35Og en Ild foer ud fra Herren og fortærede de to hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som offrede Røgelse.

    36Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 86%

    30Men dersom Herren skaber (noget) Nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de nedfare levende i Helvede, da skulle I kjende, at disse Mænd have opirret Herren.

    31Og det skede, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem.

  • 86%

    9Og Eliabs Børn vare Nemuel og Dathan og Abiram; det er den Dathan og Abiram, som vare udnævnte af Menigheden, de, som trættede mod Mose og mod Aron i Korahs Selskab, der de trættede mod Herren.

    10Og Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og Korah, der det Selskab døde, der Ilden fortærede to hundrede og halvtredsindstyve Mænd, og de bleve til et Tegn.

    11Men Korahs Børn de døde ikke.

  • 83%

    17Jorden lod sig op og opslugte Dathan, og den skjulte over Abirams Hob.

    18Og der blev en Ild optændt iblandt deres Hob, en Lue stak Ild paa de Ugudelige.

  • 6og hvad han gjorde ved Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, som var Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Pauluner og alt levende Væsen, som var i Følge med dem, midt iblandt det ganske Israel.

  • 77%

    23Og Herren talede til Mose og sagde:

    24Tal til Menigheden og siig: Gaaer op trindt omkring, fra Korahs, Dathans og Abirams Bolig.

    25Og Mose stod op og gik til Dathan og Abiram; og de Ældste af Israel gik efter ham.

    26Og han talede til Menigheden og sagde: Kjære, viger fra disse ugudelige Mænds Pauluner, og rører ikke ved Noget af det, som dem hører til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.

    27Og de gik op fra Korahs, Dathans og Abirams Bolig, trindt omkring; men Dathan og Abiram gik ud og stode i deres Pauluners Dør, og deres Hustruer og deres Sønner og deres smaae Børn.

  • 75%

    18Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem, og lagde Røgelse paa dem; og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, og Mose og Aron (med).

    19Og Korah samlede den ganske Menighed imod dem, til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed blev seet for den ganske Menighed.

    20Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

    21Fraskiller eder midt udaf denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik.

  • 49Men de, som døde i Plagen, vare fjorten tusinde og syv hundrede, foruden dem, som døde for Korahs Handels Skyld.

  • 16Og Mose sagde til Korah: Du og dit ganske Selskab være for Herrens Ansigt imorgen, (ja) du, og de, og Aron.

  • 1Og Korah, Jizehars Søn, Kahaths, Levi Søns, Søn, tog (til sig) baade Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, og On, Pelets Søn, Rubens Børn.

  • 12Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.

  • 12vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,

  • 8Og Mose sagde til Korah: Kjære, hører, Levi Børn!

  • 16Og Jorden kom Qvinden til Hjælp, og Jorden oplod sin Mund og opslugte Strømmen, som Dragen havde skudt af sin Mund.

  • 6Gjører dette: Tager eder Ildkar, Korah og alt hans Selskab,

  • 3da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;

  • 2Da foer en Ild ud fra Herrens Ansigt og fortærede dem; og de døde for Herrens Ansigt.

  • 45Forføier eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.

  • 11Vee dem! thi de ere gangne paa Cains Vei og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld, og ere ødelagte ved Corahs Gjenstridighed.

  • 3Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke midt iblandt det Selskab, som forsamledes imod Herren i Korahs Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.

  • 37ja de Mænd, som havde udført ondt Rygte om Landet, de døde i den Plage for Herrens Ansigt.

  • 16See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.

  • 14Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.

  • 29Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.

  • 35Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.

  • 15Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.

  • 33Der Kjødet var endnu imellem Tænderne paa dem, før det blev aldeles fortæret, da optændtes Herrens Vrede imod Folket, og Herren slog paa Folket med en saare stor Plage.

  • 5Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.

  • 4Der Mose det hørte, da faldt han paa sit Ansigt.

  • 16som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold,

  • 6(De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.

  • 32Men eders døde Kroppe, de skulle falde i denne Ørk.

  • 41Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.

  • 6hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.