Johannes' åpenbaring 12:16
Og Jorden kom Qvinden til Hjælp, og Jorden oplod sin Mund og opslugte Strømmen, som Dragen havde skudt af sin Mund.
Og Jorden kom Qvinden til Hjælp, og Jorden oplod sin Mund og opslugte Strømmen, som Dragen havde skudt af sin Mund.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Derfor fryder eder, I Himle, og I, som boe i dem! Vee dem, som beboe Jorden og Havet; thi Djævelen er nedsteget til eder. Han haver stor Vrede, fordi han veed, at han (kun) haver en liden Tid.
13Og der Dragen saae at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Qvinden, som havde født Drengebarnet.
14Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne til Qvinden, at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun faaer sin Føde en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangens Ansigt.
15Og Slangen skjød af sin Mund efter Qvinden Vand som en Strøm, for at bortskylle hende med Strømmen.
17Og Dragen forbittredes paa Qvinden og gik bort for at føre Krig mod de Øvrige af hendes Æt, dem, som bevare Guds Befalinger og have Jesu Christi Vidnesbyrd.
1Og et stort Tegn blev seet i Himmelen: En Qvinde, beklædt med Solen, og Maanen under hendes Fødder, og paa hendes Hoved en Krone af tolv Stjerner;
2og hun var frugtsommelig og raabte i Barnsnød, og havde haarde Fødselssmerter.
3Og et andet Tegn blev seet i Himmelen, og see, der var en stor ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Hoveder syv Kroner.
4Og dens Stjert drog Trediedelen af Himmelens Stjerner og kastede dem paa Jorden. Og Dragen stod for Qvinden, som skulde føde, for at, naar hun havde født sit Barn, den da kunde opsluge det.
5Og hun fødte et Drengebarn, som skulde regjere alle Folkeslag med et Jernspiir; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og hans Throne.
6Og Qvinden flyede i Ørkenen, hvor hun haver et Sted, beredt af Gud, at de der skulle ernære hende tusinde to hundrede og tredsindstyve Dage.
7Og der blev en Strid i Himmelen: Michael og hans Engle strede mod Dragen, og Dragen stred, og dens Engle.
9Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
12Og den sjette Engel udgød sin Skaal i den store Flod Euphrates; og dens Vand borttørredes, paa det Veien skulde beredes for Kongerne fra Østen.
13Og jeg saae af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Prophets Mund (udkomme) tre urene Aander, som lignede Padder.
32Og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som var hos Korah, og alt Godset.
1Og jeg saae en Engel fare ned fra Himmelen, som havde Afgrundens Nøgle og en stor Lænke i sin Haand.
2Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satanas, og bandt ham for tusinde Aar,
3og kastede ham i Afgrunden, og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid.
11Og jeg saae et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn lige med Lammet, og talede som Dragen.
12Og det øver det første Dyrs hele Magt for dets Aasyn, og gjør, at Jorden og de, som boe derpaa, skulle tilbede det første Dyr, hvis dødelige Saar blev lægt.
3Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen; og jeg saae en Qvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt med Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn.
2Og Dyret, som jeg saae, var ligt en Parder, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Throne og stor Magt.
9Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de Helliges Leir og den elskte Stad. Og Ild nedfaldt af Himmelen fra Gud og fortærede dem.
6Disse have Magt at tillukke Himmelen, at der ingen Regn skal falde i deres Propheties Dage, og de have Magt over Vandene, at forvandle dem til Blod, og at slaae Jorden med allehaande Plager, saa ofte de ville.
7Og naar de faae fuldendt deres Vidnesbyrd, skal det Dyr, som opstiger af Afgrunden, føre Krig imod dem, og overvinde dem og ihjelslaae dem.
15Og han sagde til mig: De Vande, som du saae, der hvor Skjøgen sidder, ere Folk og Skarer og Slægter og Tungemaal.
16Og de ti Horn, som du saae paa Dyret, disse skulle hade Skjøgen og gjøre hende øde og nøgen, og æde hendes Kjød og opbrænde hende med Ild.
18Og Qvinden, som du saae, er den store Stad, som haver Herredømme over Jordens Konger.
2Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
5Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed; Babylon den store, en Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden.
6Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring.
7Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig den Qvindes Hemmelighed, og Dyrets, som bærer hende, hvilket haver de syv Hoveder og de ti Horn.
8Det Dyr, som du saae, haver været og er ikke, og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de skulle forundre sig, som boe paa Jorden, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, naar de see Dyret, som var og er ikke, enddog det er.
7Lover Herren fra Jorden, I Drager og alle Afgrunde!
4Og den tredie Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne; og de bleve Blod.
4Og de tilbade Dragen, som havde givet Dyret Magt, og de tilbade Dyret og sagde: Hvo er Dyret lig? hvo kan stride imod det?
12Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem.
14Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
20Og hver Ø flyede, og Bjergene bleve ikke fundne.
8Og den anden Engel basunede, og der blev ligesom et stort Bjerg, brændende i Lue, kastet i Havet; og den tredie Deel af Havet blev Blod.
19Og Guds Tempel blev opladt i Himmelen, og hans Pagtes Ark blev seet i hans Tempel; og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskjælv og stor Hagel.
2Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.
19Og Engelen lod sin Segel gaae over Jorden og høstede Frugten af Jordens Viintræ, og kastede den i Guds Vredes store Persekar.
17Jorden lod sig op og opslugte Dathan, og den skjulte over Abirams Hob.
19Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.
18Af disse tre, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik af deres Munde, blev Trediedelen af Menneskene ihjelslagen.
1Paa den samme Dag skal Herren hjemsøge med sit det haarde og det store og stærke Sværd over Leviathan, (som er) en Stangslange, ja over Leviathan, (som er) en bugtet Slange, og han skal ihjelslaae Dragen, som er i Havet.
10Og den tredie Engel basunede, og fra Himmelen faldt en stor Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt paa Trediedelen af Floderne og paa Vandkilderne.