Job 12:15
See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
10 Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.
11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
16 Hos ham er Styrke og bestandig (Kraft), ham hører den til, som farer vild og som forvilder.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
10 han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.
5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,
6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,
11 Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
10 Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem,
10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
19 Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.
20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.
21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
19 Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.
15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
18 Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.
23 Han formerer Folkene og omkommer dem (igjen), han udbreder Folkene og leder dem.
24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
5 Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
25 Der han gjorde Vægt for Veiret og veiede Vandet med en Maade,
23 Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?
16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder.
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.