Job 40:23
Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?
Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Kan du lege med den som med en Fugl, eller binde den hos dine (unge) Piger?
20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
21 Kan du sætte en Krog i dens Næse, eller bore dens Kindbeen igjennem med en Preen?
22 Mon den skal gjøre mange ydmyge Begjæringer til dig, eller tale bløde (Ord) for dig?
7 Han skal drikke af Bækken paa Veien; derfor skal han opløfte Hovedet.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.
22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?
23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.
24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.
10 Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.
11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.
16 Han skal suge Øglers Gift, Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 Han skal ikke see paa Strømme, Floder, Bække, (som flyde) med Honning og Smør.
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.
7 Hvo er en Mand som Job, der drikker Bespottelse som Vand,
4 Vandet gjorde ham stor, og Afgrunden ophøiede ham; den gik med sine Floder trindt omkring hans Plantelse, og udlod sine Vandløb til alle Træer paa Marken.
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
28 Og hans Aand er som en Bæk, der løber over, som rækker indtil Halsen, at sigte Hedningerne i Forfængeligheds Sold, og (som) et Bidsel, der fører vild, i Folkenes Kjæfter.
7 Hvo er denne, som drager op som Strømmen, hvis Vande bevæge sig som Floderne?
8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
10 Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem,
22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
11 (Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,
8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.
7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.
8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?
13 (om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,
4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.
3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage.
9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
7 derfor see, saa skal Herren lade opkomme over dem Flodens de mægtige og mange Vande, (som er) Kongen af Assyrien og al hans Herlighed, og den skal komme op over alle sine Strømme, og gaae over alle sine Bredder,
10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
5 Da du løb med Fodgjængere, da gjorde de dig trætte, og hvorledes vilde du vove det med Hestene? og (om) du haver (aleneste) Tillid i Freds Land, hvorledes vil du da gjøre hos Jordanens Høihed?
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.
23 Han skal vel have at fylde sin Bug med, (men Gud) skal sende sin grumme Vrede over ham og lade regne over ham i hans Kjød.
30 Han skal ikke bortvige fra Mørket, en Lue skal tørre hans (unge) Qvist, og han skal bortvige ved hans Munds Aand.