Jobs bok 40:24

Original Norsk Bibel 1866

Kan du lege med den som med en Fugl, eller binde den hos dine (unge) Piger?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 41:1-2 : 1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt? 2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23Mon den skal gjøre en Pagt med dig, at du kan tage den til en Tjener evindelig?

  • 77%

    1Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?

    2Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.

    3Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.

  • 74%

    18Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.

    19Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm.

    20Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind.

    21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.

    22Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.

  • 73%

    6(Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl.

    7Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem.

  • 73%

    22Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;

    23indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.

  • 72%

    8Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn).

    9Snaren skal holde ved hans Hæl, Røveren skal faae Overhaand over ham.

    10Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti.

  • 72%

    20Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.

    21Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.

    22Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken?

    23Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig.

    24(Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.

    25Den leer ad Frygten og forskrækkes ikke, og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

  • 71%

    10Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.

    11Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.

  • 9Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn.

  • 29Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden?

  • 5Mon en Fugl falder i Strikken paa Jorden, naar der ikke (er sat) Snare for den? mon (Fuglefængeren) opløfter Strikken fra Jorden, naar den aldeles Intet haver fanget?

  • 70%

    13I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.

    14Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges.

    15Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).

  • 23Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.

  • 13(om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,

  • 21Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

  • 24Han skal flye for Jernrustning, en Kobberbue skal igjennemskyde ham.

  • 29Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.

  • 68%

    16Han skal suge Øglers Gift, Otterslangens Tunge skal dræbe ham.

    17Han skal ikke see paa Strømme, Floder, Bække, (som flyde) med Honning og Smør.

  • 7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.

  • 12See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?

  • 7Han skal drikke af Bækken paa Veien; derfor skal han opløfte Hovedet.

  • 12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?

  • 11Thi han, han kjender de forfængelige Folk og seer Uretfærdighed; skulde han da ikke agte (derpaa)?

  • 6De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte.

  • 20Hans Øine see hans Fordærvelse, og han drikker af den Almægtiges Hastighed.

  • 9Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.

  • 28Og hans Aand er som en Bæk, der løber over, som rækker indtil Halsen, at sigte Hedningerne i Forfængeligheds Sold, og (som) et Bidsel, der fører vild, i Folkenes Kjæfter.

  • 30Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.