Jesaja 37:29
Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.
Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
28 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig ad den Vei tilbage, som du kom paa.
28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
4 Men jeg vil lægge Kroge i dine Kjæver, og lade Fiske i dine Strømme hænge ved dine Skjæl; og jeg vil drage dig op midt af dine Strømme, og alle Fiske i dine Strømme skulle hænge ved dine Skjel.
4 Og jeg vil føre dig tilbage og lægge Kroge i dine Kjæder, og jeg vil udføre dig og al din Hær, Heste og Ryttere, (som ere) allesammen klædte med fuldkommen (Prydelse), en stor Forsamling, med (store) Skjolde og (smaae) Skjolde, som allesammen tage fat paa Sværd:
1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit.
11 Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt.
28 Og hans Aand er som en Bæk, der løber over, som rækker indtil Halsen, at sigte Hedningerne i Forfængeligheds Sold, og (som) et Bidsel, der fører vild, i Folkenes Kjæfter.
30 Stik (Sværdet) i sin Skede igjen; paa det Sted, hvor du er skabt, i det Land, hvor du haver havt din Handel, vil jeg dømme dig.
31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.
2 Den Herre Herre haver svoret ved sin Hellighed: Visseligen, see, de Dage komme over eder, at man skal optage eder med Baadshager, og eders Efterkommere med Fiskekroge.
25 Og jeg vil sætte min Nidkjærhed imod dig, at de skulle handle med dig i Grumhed, de skulle borttage din Næse og dine Øren, og de Sidste af dig skal falde ved Sværdet; de, de skulle tage dine Sønner og dine Døttre, og det Sidste af dig skal fortæres ved Ild.
18 Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.
20 Og jeg vil udbrede mit Garn over ham, og han skal gribes i mit Jagtgarn, og jeg vil føre ham til Babel, og der gaae irette med ham for hans Forgribelse, med hvilken han haver forgrebet sig imod mig.
14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.
17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem.
18 Og det skal skee paa den samme Dag, ja paa den Dag Gog kommer over Israels Land, siger den Herre Herre, (da) skal min Grumhed opstige i min Vrede.
9 Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.
3 Saaledes sagde den Herre Herre: Derfor vil jeg udbrede mit Garn over dig i mange Folks Forsamling, og de skulle optage dig i mit Fiskergarn.
43 Fordi at du haver ikke ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa haver jeg ogsaa, see jeg, lagt (dig) din Vei paa Hovedet, siger den Herre Herre; og du haver ikke gjort dig en Tanke at omvende dig fra alle dine Vederstyggeligheder.
2 Og jeg vil føre dig tilbage igjen, og lede dig ad sex (Veie), og føre dig op fra de Sider mod Norden, og lade dig komme over Israels Bjerge.
3 Og jeg vil lade slaae din Bue af din venstre Haand, og lade dine Pile falde af din høire Haand.
17 Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.
6 Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.
10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
7 derfor, see, jeg vil lade komme Fremmede over dig, de Forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle uddrage deres Sværd over din Viisdoms Deilighed, og vanhellige din Herlighed.
9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem.
8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.
26 Og jeg vil lade din Tunge hænge ved din Gane, at du skal være stum og ikke (mere) være dem en Mand, som straffer; thi de ere et gjenstridigt Huus.
4 Jeg haver ikke Vrede, (men) hvo vil sætte Torne (og) Riis imod mig i Krigen? da vil jeg falde ind paa dem og opbrænde dem tillige.
4 fordi jeg vidste, at du er haard, og din Nakke er en Jernsene, og din Pande er Kobber.
41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
17 Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som hade eder, skulle regjere over eder, og I skulle flye, naar Ingen forfølger eder.
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
19 Og jeg vil støde dig ned af dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Stand.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
23 Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.
21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.
21 Ja, jeg vil samle eder og blæse med min Grumheds Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.