Salmenes bok 32:9
Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.
Værer ikke som Hest (og) Mule, der ikke have Forstand, hvis Mund man maa tvinge med Tømme og Bidsel, (fordi) de ikke ville komme nær til dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
2Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.
3See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.
3En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.
4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
17Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke.
18og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem.
19Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
20Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
29Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.
23Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
30(Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
31Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.
16men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed.
10Han haver ikke Lyst til Hestens Styrke, han haver ikke Behagelighed til en Mands Been.
28Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig ad den Vei tilbage, som du kom paa.
12Men mon en uvittig Mand skal faae (et viist) Hjerte, og et vildt Æsels Føl fødes (som) et Menneske?
16Men I sagde: Nei, men vi ville flye paa Heste; derfor skulle I flye; og vi ville ride paa lette (Heste); derfor skulle eders Forfølgere og være lette.
31en (Hest), som er anbunden om Lænderne, en Buk, og en Konge, som Ingen (tør) staae op imod.
32Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
8Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
25at du ei maaskee skulde lære hans Stier og faae en Snare til din Sjæl.
19En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).
30Da sagde Aseninden til Bileam: Er jeg ikke din Aseninde, som du haver redet paa, siden du blev (min Herre), indtil denne Dag? pleiede jeg nogensinde at gjøre saaledes imod dig? og han sagde: Nei.
16Aleneste han skal ikke holde mange Heste, og ikke komme Folket til at drage tilbage til Ægypten, for at hente mange Heste; thi Herren haver sagt eder: I skulle ikke herefter ydermere drage tilbage ad denne Vei.
10Du skal ikke pløie med en Oxe og med et Asen tillige.
6Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.
9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
4Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, naar den tærsker.
2Thi dersom du vægrer dig for at lade dem fare, og du fremdeles holder paa dem,
1Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
3En Oxe kjender sin Eiermand, og et Asen sin Herres Krybbe, (men) Israel kjender det ikke, mit Folk forstaaer det ikke.
28Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
5Da du løb med Fodgjængere, da gjorde de dig trætte, og hvorledes vilde du vove det med Hestene? og (om) du haver (aleneste) Tillid i Freds Land, hvorledes vil du da gjøre hos Jordanens Høihed?
5Jeg sagde til de Galne: Værer ikke galne; og til de Ugudelige: Opløfter ikke Horn.
4Thi du haver skjult deres Hjerte fra Forstand, derfor skal du ikke ophøie dem.
17De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
22da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig.
1Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren!
3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
10Den Retfærdige agter (med Omsorg) paa sit Bæsts Liv, men de Ugudeliges Barmhjertigheder ere (som) den Grummes.
13I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den.
31Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig.
24Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
7Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
19Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.