Salmenes bok 39:1

Original Norsk Bibel 1866

Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 2:4 : 4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.
  • 2 Kong 10:31 : 31 Dog tog Jehu ikke vare paa at vandre i Herrens, Israels Guds, Lov af sit ganske Hjerte; han veg ikke fra Jeroboams Synder, med hvilke han kom Israel til at synde.
  • Job 2:10 : 10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
  • Sal 62:1 : 1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Davids Psalme.
  • 1 Krøn 16:41 : 41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de Øvrige af de Udvalgte, som vare nævnede ved Navne, til at takke Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
  • Sal 119:9 : 9 Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? derved, at han holder sig efter dit Ord.
  • Sal 141:3 : 3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
  • Ordsp 4:26-27 : 26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes. 27 Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.
  • Ordsp 18:21 : 21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
  • Ordsp 21:23 : 23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
  • Amos 5:13 : 13 Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid.
  • Mika 7:5-6 : 5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød! 6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.
  • Kol 4:5 : 5 Omgaaes viseligen med dem, som ere udenfor, saa I kjøbe den beleilige Tid.
  • Hebr 2:1 : 1 Derfor bør det os desmere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives.
  • Jak 1:26 : 26 Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.
  • Jak 3:2-8 : 2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme. 3 See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme. 4 See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Vinde, vendes med et saare lidet Ror, hvor Styrmandens Fart vil hen. 5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den! 6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede. 7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur; 8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
  • 1 Krøn 25:1-6 : 1 Og David og Stridshøvedsmændene adskilte til Tjenesten af Asaphs Børn og Hemans og Jeduthuns dem, som skulde prophetere med Harper og med Psaltere og med Cymbler, og deres Tal var, Mænd til Gjerningen, efter deres Tjeneste: 2 Af Asaphs Børn vare: Sacchur og Joseph og Nethanja og Asareela, Asaphs Sønner, under Asaph, som propheterede efter Kongens Indretning. 3 Anlangende Jeduthun: Jeduthuns Sønner vare: Gedalja og Zeri og Jesaia, Hasabja og Mathithja, sex, under deres Fader Jeduthun, med Harper, som propheterede med at takke og love Herren. 4 Anlangende Heman: Hemans Sønner vare: Bukkija, Matthanja, Ussiel, Sebuel og Jerimoth, Hananja, Hanani, Eljatha, Giddalthi og Romamthi-Eser, Josbekasa, Mallothi, Hothir, Mahasioth. 5 Alle disse vare Hemans Sønner, (som var) Kongens Seer i Guds Ord, til at opløfte Hornet; thi Gud havde givet Heman fjorten Sønner og tre Døttre. 6 Alle disse vare under deres Fædre med Sang i Herrens Huus, med Cymbler, Psaltere og Harper, til Guds Huses Tjeneste, efter Kongens, Asaphs og Jeduthuns og Hemans Indretning.
  • Sal 73:8-9 : 8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie. 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
  • Sal 77:1 : 1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.
  • Sal 12:4 : 4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord),
  • Sal 34:13 : 13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

    3 Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.

  • 79%

    3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.

    4 Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.

  • 4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.

  • 13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?

  • 74%

    3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.

    4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.

  • 30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —

  • 23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.

  • 3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!

  • 73%

    6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.

    7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.

  • 19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.

  • 73%

    8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.

    9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til en Daares Spot.

  • 73%

    2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.

    3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.

  • 101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.

  • 13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).

  • 2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.

  • 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

  • 72%

    31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.

    32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.

  • 72%

    3 Jeg vil ikke sætte Belials Sag for mine Øine; jeg hader det, Overtrædere gjøre, det skal ikke hænge ved mig.

    4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.

  • 24 Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.

  • 19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 18 Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.

  • 19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.

  • 14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.

  • 24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.

  • 31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

  • 11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.

  • 18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.

  • 31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.

  • 12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!

  • 43 Og tag ikke Sandheds Ord saa saare fra min Mund, thi jeg venter paa dine Domme.

  • 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.

  • 10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;

  • 11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.

  • 1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru?

  • 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.

  • 34 sandelig, jeg kunde have forfærdet en stor Hob, men en Foragtelig iblandt Slægterne kunde forskrækket mig, at jeg skulde tiet og ikke gaaet ud af en Dør.

  • 16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

  • 21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.

  • 6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.

  • 3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.